VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

76 Over Indgangen til Graven et Relief, hvor Cort Adeler kæmper mandeligt paa »St. Jørgen«, alene mod flere tyrkiske Skibe; til Siderne to tyrkiske »Slaver«. Over Gesimsen paa den arkitektoniske Underbygning af sort Marmor, med hvidlige Søjler og med de hvide Marmorfigurer, hvilede Cort Adeler, støttende sig til venstre Haand og Højre knuget om Kommandostaven, trindt omgivet af alt Krigens Værktøj. »Fama« kranser Helten, blæsende hans Navn og Ry ud over al Verden — alt det, der staar at læse paa Tavlen bagved. Her er alt Liv og Livsudfoldelse, men — Dødens Symbol, Sarkofagen, kroner det hele Monument! Det tredje Arbejde af Quellinus i Frue Kirke er mindre larmende og fest­ ligt end de tidligere omtalte. Biskop Henrik Bornemanns Gravmæle er ikke »et lidet, zirligt og sømmeligt Monument og Epitafium«, som han havde faaet Kongens Tilladelse til at opsætte. Den gode Risp har nok faaet et stilfærdigt, men sandelig ikke lidet Mindesmærke. Højt og stateligt var det, overvejende architektonisk bestemt og mere maadeholdent i dekorative Effektmidler end ellers almindeligt for Kunstneren. I Hovedpartiets Gavlkrone stod Eiskoppens Ruste. Den er ved et heldigt Tilfælde bevaret og er nu opstillet i Kirkens søn­ dre Sidegang, en Del restaureret (Næsen og højre Arm). Mulig stammer et Pai Geniehoveder, fundne i Kirkens Grund, ogsaa fra Rornemanns Epitafium (Afb. 19, 11, 20). Som Henrik Rornemann er skildret — i sin dekorative, gejstlige Embeds­ dragt, støttende sig til Ribelbogen, djærv lidt grov at se til, er han aabenbart en god Repræsentant for Standen og Tiden. Af noget lignende Karakter, men — fra en noget tidligere Tid var to ensartede Epitafier, forbundne ved fælles Indgang til Graven, over to ogsaa i Livet nøje forbundne Venner, Juristen, Professor Rasmus Vinding ( f 1684), Poul Vendelbo Løvenørns Svigerfader, og Lægen, Professoren Thomas Bar- tholin ( t 1680), men, kun kendt af slette Afbildninger. Holger Jacobæus siger i sin Rejseskildring, at »de er overordentlig prægtigt og kunstfærdigt Arbejde, der vender de forbigaaende Øjne til sig«. 4 il denne Gruppe høite ogsaa Epi­ tafiet over Biskop Hans Bagger (f 1693) med dets enkle arkitektoniske Op­ bygning og lette Guirlandedekorationer (Afb. 21). Af den stadig mest benyttede Epitafieform — Vægtavlen — kendes Epita­ fiet over Professor Ole Borch (t 1690), gengivet i Ligprædiken over ham. Epita­ fiet har været et smukt Stykke dekorativt Skulptur. Ikke for intet har det en Fremstilling af Pallas Athene med Bog i Haand, der gør sig stærkt gældende (Afb. 23). Et almindeligt Professorepitafium som dette giver i et Glimt, hvad der er gaaet tabt alene af denne Type Gravminder. Her skal dog gøres opmærksom paa et Portrætrelief fra Begyndelsen af 18. Aarh. Det blev fundet 1824 under Gulvet i Ehlers Kollegiums tredje Etage og er nu paa Borchs Kollegium. At det kan stamme fra et Epitafium i Frue Kirke er ikke urimeligt at antage.