VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

49 Kvinderne for sig, og opigennem 16. Aarh. lykkedes det da ogsaa at faa den nye Skik indført. Men der var Kirker, bl. a. Frue Kirke, hvor det ikke gik saa let. Her var ganske vist i Midten af Aarhundredet ofret en Del paa Universi­ tetets og paa Kongens Stole, ligesom der var opstillet Stole for Borgmestre og Raad, prydede med Stadens Vaaben. For Fattigfolk havde man igen an­ bragt »de lange Skamler«, der nogen Tid havde været fjærnet. Men 1577 klages der over, at Mænd og Kvinder stod i Stol sammen, og der krævedes en For­ andring, der vistnok ogsaa kom, paa den allestedsnærværende Christoffer Wal- kendorfs Initiativ. »Stolene at bygge og forbedre i alle Kirkerne i København lod han gøre og straks forordinerede den smukke og zirlige Skik, at Mændene skal staa paa den højre Side og Kvinderne paa den venstre«. Men 1609 hører man atter om en Stolestadeordning efter Helligaandskirkens Forbillede. Forøvrigt blev Udlejning af Stolestader efterhaanden en betydelig Indtægtskilde for Kirken. Oidningen med faste Kirkestole er et af de faa originale Bidrag, Protestan­ tismen har givet til Kirkeudstyret. Dette gælder dog ogsaa Menigheds-Pulpi­ turerne, skønt disse har et vist Slægtskab med lignende Foreteelser i katholske Kirker — særlig i visse Nonnekirker og Slotskapeller. Menighedspulpiturer maa imidlertid ikke forveksles med katholsk Kirkeudstyr af helt anden Art som de Pulpiturer — Lektorier — mellem Kor og Skib, der i Regelen fandtes i større Kirker. Og naar der i Frue Kirke efter Reformationen omtales et Sang- pulpitur, er det mulig Kirkens gamle Lektorium; det blev beordret nedrevet 1597, fordi det »deformerede« Kirken og desuden tog Plads op for Epitafier. Med Menighedspulpiturer begyndte man i 1560. Da opsattes et saadant i Koret- Dele af Træværket hentedes fra Esrom Klosterkirke. Senere kom andre Pulpiturer til. Ogsaa Private kunde opsætte saadanne, som Fru Mette Hardenberg, salig Kansler Christian Friis’ Efterleverske, der 1616 lod et Pulpitur anbringe i Koret. Senere — 1626 — fortælles, at en Af­ ridsning til Pulpiturer blev forelagt Consistorium og her vel modtaget; Borger­ skabet gav 1000 Dir. til, og det skulde bære baade Kongens og Universitetets Vaaben. Da Pulpiturerne senere blev sat op, var de herligt dekorerede med Malerier af Patriarker, Profeter og Apostle. Der har igen været farverigt i Frue Kirke i 17. Aarh., og svært oplivende har det ogsaa virket med de mange Faner, der hang rundtom i Kirken. Allerede ’ Kong Hans havde ladet det af Marsken Tyge Krabbe erobrede svenske Hoved­ banner ophænge. Senere kom til Faner fra Syvaarskrigen og Kalmarkrigen, »redeligen og med væbnet Haand, til Lands og Vands, mandeligen erobret fra de Svenske« (Wolf). I St. Rochi Kapel hang Faner, tagne fra Ditmarsker­ felttoget 1559. En ganske egen Stilling i Kirkens og Byens Liv indtog Taarnet. Det var som allerede fortalt — ikke blot et Kirketaarn, men det var tillige Borgernes Vor Frue Kirke. .