VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

72 nylig er genfundne. Een eneste Ligsten fra 17. Aarh. er bevaret — den Sten, der laa over den fortjente Præsident Peder Resens Grav og nu er indsat i Koromgangens Væg. Den er en ren Indskriftsten og forudsætter det Epita­ fium, der prydede ogsaa hans Grav (Afb. 13). Det skal indrømmes, at Trangen til Selvhævdelse udover Døden tilfreds­ stilledes mindre, naar man maatte nøjes med en Ligsten i Gulvet, mulig endda dækket af Stolestader, som baade Peder Oxes og Otto Ruds Ligsten snart blev det. Da var et Monument paa Væggen over Graven eller paa nærmeste Pille — et Epitafium — ganske anderledes tiltalende. Det kunde ses og be- undres. Her kunde Ligstenens Ord og Oplysninger gentages — og mere kunde føjes til. Hvad enten Epitafiet var i Træ eller Sten — herligt kunde det staf- feres i Farver og Forgyldning og Kirkens og Humanismens Sindbilledsprog kunde tale nok saa stærkt til Fantasien som det døde Rogstav. Ogsaa en Del af det 16. Aarh.s hængende Epitafier kendes — mest over Adelige. I Smag og Stil har de Slægtninge i alle Landets Kirker. Mænd og Kvinder i Højtidsdragt knæle med foldede Hænder i Kirkerum eller i det Fri, som ubevidste Vidner til Christi Korsfæstelse eller Opstandelse, der er fremstillet i Billedets Baggrund. Barnløse Ægtepar knæler alene, som Jørgen Brahe til Tostrup (f 1565) med Inger Oxe, som Albert Oxe til Nielstrup ( f 1577 som Slægtens sidste Mand) med Cecilie Urne. Eller Børnene slutter op bag For­ ældrene — Sønnerne bag Faderen, Døttrene bag Moderen, som paa Otto Ruds og Hustrus Epitafium med deres 3 Sønner og 3 Døttre (Afb. 12) eller paa Johan Oxes til Nielstrup (f 1534) med deres 5 Sønner og 4 Døttre. I al Fald eet Epitafium var paa middelalderlige Altertavlers Vis trefløjet — det var over Ridderen Jørgen Podebusk til Bidstrup ( f c. 1530) og Ermegaard Bille. Fraregnet Kobber-Epitafiet over Rigsadmiral Jørgen Vind (f 1644) og Hustru, Ingeborg Ulfstand (f 1652) (Afb. 14), kendes fra 17. Aarh. kun Gravmæler fra Aarhundredets senere Del — til Gengæld flere af de mest storladne og udtryksfulde Frue Kirke nogensinde har ejet. De er saa godt som alle af den monumentale Epitafieform, hvor Epitafiet er et helt Bygværk, der staar paa Gulvet. Hertil hører bl. a. Monumenterne over Ulrik Frederik Gyldenløve, Cort Adeler og Biskop Henrik Bornemann — alle af den alsidige og dygtige Belgier Thomas Quellinus, alle en tæt Forening af Arkitektur og Skulptur i pompøs Opbygning, og alle bievne til i Aarene op imod Aarhundredskiftet. Hertil slut­ ter sig det noget tidligere Epitafium over Axel Urup og en Række Monumenter af mere beskeden Størrelse og Form. Monumentet over Axel Urup er utvivlsomt først opsat efter hans Død; inden 1691 var det stillet paa Plads — meget beundret, som det første af Kirkens store Gravmæler (Afb. 15)! En massiv Underbygning bærer det egentlige Mindesmærke — en arkitek­ tonisk Opbygning i maadeholden Barok: Over en Plint Midtpartiet flankeret af toscanske Søjlestillinger, det Hele kronet af et Topstykke. Til Siderne to