VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

99 buemo tivet b en y tte t i det egentlige »Tavle<,parti over Underbygningen med selve A lterbordet. Selve A ltertav len va r et Maleri, forestillende Hyrdernes Tilbedelse, og skyld­ es — som 1hu ra ud trykke r det — »en god Mester af vore Tider.« Kunstneren va r den ellers re t ukend te H. (eller P.) Tanke. Til hver Side mellem Søjlerne stod lo Figurer i Legemsstørrelse: Maria og Johannes - og øverst, over Top­ stykk e t med Kongens Navneskjold, svævede den opstandne Christus op gen- nem Skyer, omringet af Genier. Om Chris« Fødsel og Chris« Opstandelse — Julen og Paasken — handler denne A ltertavle. Som saa ofte i Baroktidens dekorative Værker af denne Art, føler man ogsaa her i Opbygningen, a t Bevægelsen opad stadig søges standset af vand re tte De­ linger, men aldrig med Held. I dette senbarokke Værk er Højdebevægelsen endda overmaade sejrrig, h ju lpet frem af elastisk svungne Linier i de øvre P a r­ tier og fo rtsa t i den hastig t opadstigende Figur allerøverst. Men ogsaa en anden og ligesaa hyppig Kon trastv irkn ing gør sig gældende her — det er Modsætnings­ forholdet mellem Frem- og Tilbage; denne Altertavle arbejder ogsaa med Dybdevirkning. M id tpartiet skyder sig fremefter, medens Sidepartierne svinger tilbage i Rumm et — forøvrigt ganske som i Vestportalen. Det kunde se ud, som om man ved Branden 1728 end ikke naaede a t faa reddet Kirkens hellige Kar; helt nye m aa tte anskaffes — de beny ttes forøvrig den Dag i Dag — og bestod af en Sølvkande, indvendig forgyldt, fra 1736, en Oblatæske fra 1737 i Sølv, ligeledes forgyldt indvendig og med et Crucifix paa Laaget, en Sølvkalk fra 1737, forgyldt ind- og udvendig og Patene, ligeledes forgyldt inden og uden. Ogsaa andet Alterrede m aa tte tilvejebringes. Frue K irke gemmer endnu to Bispekaaber fra 18. Aarh. Den ene, i Guldbro­ kade med Rococcoornamenter paa hvid Silkegrund, kan muligvis være fra Fre­ derik V’s Salvning 1747. Den anden — Sølvbrokade med Rococcomønster__ kan være fra samme Tid. Prædikestolen ligeledes af Ehbisch og Hohlfelt var opstillet i Midtskibets ven­ stre Side, ved tredie Pille fra Vest. Den var ejendommelig i sin Idé, rig i sin Udførelse og ogsaa den kunde særdeles vel være tæ nk t i Marmor, th i a tte r her vidnede Marmoreringen af Træværket og hvidmalede Figurer om, a t man havde fo re trukke t a t se den udført i Sten (Afb. 32). I selve Grundmotivet, Trappe bag en Pille, førende op til en flerkantet, hø jt­ siddende »Stol« med skaalformet Underdel, og med Lydhimmel over det Hele er der i og for sig in te t Nyt. Men den Tanke, a t lade «Stolens« Underdel for­ neden forløbe i et g røn tm alet Palmetræ — vel sagtens tæ nk t som »Livets Træ,« er ganske smagløs, selvom Træet selvfølgelig hjalp med til a t bære Stolen. For­ øvrigt m inder Frue Kirkes Prædikestol stæ rk t om den om trent samtidige i Reformert Kirke.