HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

POL IT IBET JENT I KØBENHAVN

1 1 1

tør?) —at udstede et frikort til ham til kørsel med sporvognene. Han ville jo godt spare på sine ben på turen mellem stationen og hjemmet, og pengene var små, så der skulle spares på transportomkostningerne. Jeg tror forøvrigt, at betjente havde haft lov til at køre gratis med sporvognene, når de var i uniform - men at denne tilladelse blev ind­ draget, således at min fars anmodning hang sammen med denne ny­ ordnings indførelse. Heide svarede, at det ikke var nemt for ham at give min far en særstilling. På kontoret ville man opponere mod udstedelse af et fri­ kort til en politibetjent. Han fandt imidlertid på en udvej. Nogle dage efter kom han til min far og sagde: »Foruden at være politibetjent må De også kunne siges at være en slags brovagt for Knippelsbro - så her har De nu et frikort, udstedt for brovagt Hans Nielsen.« Min far var naturligvis særdeles glad for denne opfindsomhed. Men i 1903 fik far som nævnt tjeneste i Frihavnen. Går man ad Folke Bernadottes Alle (tidl. Søndre Frihavnsvej), hvor man til højre har den svenske kirke og til venstre baneterrænet, kommer man frem til den frihavns-port, der har viadukten som tag. Når man indenfor porten - hvor toldbygning og vejerbod ligger - svinger til højre og fortsætter sin gang nogle minutter, kommer man til en to-etagers rødstensbygning, hvor politivagten har til huse, og hvor der —i hvert fald i sin tid —også var nogle folkelokaler, hvortil adgangen var ad en særlig trappe udvendig på huset. Vagtlokalerne lå på 1. sal med en ret stor vagtstue, et lidt mindre sidelokale med dør ind til detentionen, samt et kontor for overbetjenten. Denne havde bolig sammen med sin familie i en lejlighed i den ret høje kælder­ etage. Foruden overbetjenten, der dengang hed (Georg?) Jørgensen, var vagten bemandet med 3 menige politibetjente, dog med tjenesteskift således, at den tjenstgørende besætning kun var 2 mand. Den fort­ løbende turnus for de 3 mand var tilrettelagt således, at de hver for sig havde 2 døgns tjeneste og 1 døgns frihed. Efter fridøgnet mødte betjenten på vagten kl. 8, gik hjem til middag kl. 14- 16 , mødte så igen og sov denne 1. vagtnat på en sofa i vagtstuen - eller han nøje­ des mulig med at slumre, idet han lå fuldt påklædt. Næste dag gik han til middag kl. 1 2 - 1 4 og på denne sin 2. vagtnat sov han på et bedre leje i overbetjentens kontor og kunne altså lægge tøjet og få