294526552

„forebyggende“ , bevarende værdi: I besættelsestidens „underjordi- ske“ fællesskab traf man ofte på kammerater, som i sin tid havde været med i det kristne ungdomsarbejde. Nu var de efter eget ud­ sagn langt fra kirken, men som en sagde: Det er alligevel sådan, at den tid gav en en moralsk holdning, som man nødig ville undvære. Denne moralske holdning kan heller ikke samfundet undvære bos sine unge. Men det bar næppe været på tale, at stat og kommune ønskede at ligestille dette arbejde med den øvrige børneforsorg og afholde 70 pct. af udgifterne. Vi bar nu nærmet os den anden side af menighedens omsorg for de barnedøbte. Der er hidtil talt om menighedens arbejde for at bevare børnene som Guds børn. Af praktiske grunde bar vi endnu ikke omtalt den legemlige omsorg. Men det er kun teoretisk, de to sider falder i to afsnit. For menigheden er omsorgen for de barne­ døbte i lige grad legemlig og åndelig. Sådan har den lært det af sin mester, hvis liv var optaget af at hjælpe mennesker i deres nød og af at vise vej til Guds rige.*) 1 sin store katekisme har Luther nogle bemærkelsesværdige ord om dåbens betydning også for legemet. I dåben bar jeg fået det løfte, at jeg skal være salig både på sjæl og legeme. Derfor består dåben af vand og ord. Vandet kan legemet modtage, og ordet er for sjælen, og da nu begge, vand og ord, er een dåb, må også begge, sjæl og legeme, blive salige og leve evigt. For en almen-religiøs tro på sjæleudødelighed lyder disse ord sikkert meget massive, men for evangeliet er de ikke fremmede, for det regner med både sjæl og legeme som Guds gode gaver til os, og derved kommer dåbsfællesskabet til at omfatte os med hele vort menneskeliv. Med dette evangelie- og dåbssyn må meniglieden givetvis alle dage liave følt den egentlige børneforsorg som et kald, der ikke kunne overbøres. Allerede i det nye testamente finder vi en omsorg for forældreløse og andre nødlidende børn antydet, og siden bar kirken

*) jvf. W . Westergård Madsen: Din næste p. 48 ff.

10