294526552

sikkert minder børnesagens pionerer om en lykkelig afslutning på en lang historie med mange trængsler. Men tilbage til kirkens arbejde! Den mangfoldighed, der dannes af enkelte kristnes indsats og større kirkelige kredses initiativ, kan vi kun glimtvis give et indtryk af, idet vi må nøjes med en omtale af et par arbejder, der ved deres omfang bar fået et bredere kirke­ ligt præg. Det er børneplejestationerne og menighedsbørnehaverne. Børneplejestationerne skal omtales, ikke bare fordi denne artikel er foranlediget af, at man liar ønsket at markere deres 40 årige beståen, men mere fordi de kan nævnes som et skoleeksempel på udviklingen af et socialt arbejde lier i landet. Ved deres oprettelse i 1908 var den uhyggelige spædbørnsdode- lighed i København genstand for megen sagkyndig drøftelse, men det var D. S. Mpl., der førte drøftelserne over på handlingens plan og begyndte dette velsignelsesrige arbejde. Kirken er ikke mere ene om arbejdet for de spæde børn. Rundt omkring i landet har kom­ muner og private foreninger oprettet børneplejestationer i lighed med de københavnske. Loven af 1937, der indførte sundhedsplejer­ skeordningen, var et betydningsfuldt skridt fremad. Ved lovens ved­ tagelse var man nået så vidt, at spædbornsdødeligheden var ned­ bragt til ca. 5 pct. mod 15,5 pct. ved århundredets begyndelse, og siden er den yderligere bragt ned med et par procent, så spæd­ bornsdødeligheden i København nu ligger omkring 3—4 pct. Det næste store skridt fremad var loven af 1946 om lægeundersøgelse af børn. Så har udviklingen altså været denne: 1) den foreliggende nod, 2) diskussionen blandt de sagkyndige og andre, som har øje for denne nod, 3) kirkens eller en anden privat instans’ handlekraft, 4) sagens udvikling i omfang og intensitet, 5) samfundets erkendelse af ansvar og samarbejde med det påbegyndte private initiativ. Heraf ses det, hvilken stor betydning det private initiativ har, idet det ikke blot sætter tingene i gang, men derved også er medska­ bende på den social-filantropiske lovgivning. Naturligvis bar borne- plejestationerne ikke provokeret lovene af 1937 og 1946; det kunne

12