294526552

Som bekendt går der gennem det gamle testamente en frodig glæde over børnene, fjernt fra senere tiders ugudelige floskler om frivilligt moderskab og børnebegrænsning. Barnløslied er ikke en nem vej til et behageligt liv, for børn er „en arv fra Herren4 (salme 127, 3), en gave, som Gud skænker, og egenmægtigt at nægte at tage imod Guds gaver kan aldrig blive til velsignelse. Selve Guds fremtidsløfte til Israels folk er knyttet til barnet. Først er naturligvis forjættelsen til Adam og derefter til patriarkerne af­ hængig af, at slægten fortsættes, indtil velsignelsen for alle jordens slægter oprinder. Men også hvor løfterne tager form i direkte mes- sianske forjættelser, er det barnet, håbet er knyttet til; således i et af højdepunkterne i det gamle testamentes profetier om Messias, Jesajas Kap. 9. Midt i folkets politiske nød og mørke, hvor fjen­ derne samler sig omkring det prøvede folk og synes at gøre alle menneskelige forventninger forgæves, forkynder profeten gudsrigets frembrud. „Thi et barn er født os, en søn er os givet, på hans skul­ der skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld — Rådgiver.4 I dette barn, den ufødte, forventede Messias er alle Guds løfter samlet, mod dette barns fødsel stiler hele det gamle testa­ mente. Og så blev juleevangeliet skrevet, først af Gud selv i historien og siden nedskrevet til vor frelse: I dag er der født jer en frelser! ■— „Og barnet voksede og blev stærkt og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over det.4 Gud bar ladet sin søn blive menneskebarn, i ham har han givet os sin frelse, og i ham har han lært sit folk at skønne ret om børnene og handle ret imod dem. Jesus lærte sine disciple om vilkårene i sit rige ved at stille dem over for et barn (Mattli. 18). På disciplenes spørgsmål om, hvem der er størst i Guds rige, svarede Jesus dem først, at for overhovedet at komme ind i riget, må man blive som et barn, det vil antagelig sige, at Guds rige åbnes kun for det barnesind, der er hjælpeløst nok til at kunne modtage. Og dernæst føjede han til, at det at være god ved et barn, er det krav, der stilles i dette rige, og at være det modsatte, udeluk­ ker af riget på skæbnesvanger måde. Luther siger om Mattli. 18:

6

Made with FlippingBook flipbook maker