KnudBokkenheuserNørrebro_1917

102 i vor By, da var Arkitekterne Kunstnere, der forstod den store Hemmelighed, at enhver Bygning kun fik sin Ret ved at fortælle, hvad den skulde huse. Muligvis er det uretfærdigt ikke at indrømme, at de taarnkronede Kaserner langs Søernes Bred ikke ærligt og redeligt røber, at de huser Spekulation og det laveste Pengebegær. De er Kransekagen til den Festmiddag, det forenede Byggeselskab trakterede vor By med, da de begyndte at erstatte den gamle Hovedvagt paa Kongens Nytorv med det Skrædder- og Skomagerhus, der ligger der den Dag i Dag til Spe og Spot for vort fornemste Torv. Men det var Peblingesøen, vi stod ved. Den har et lysere og lykkeligere Navn end dens Søster, den sorte Dam med det mørke Dyb. Hvorfra dens Navn kan komme, er ikke helt godt at vide; men det kunde dog formodes, at Peblingene fra den ikke saa fjernt liggende Vor Frue Skole kan have haft Lejlighed og Anledning til at tumle sig dér 0111 Sommeren med Sejl og Baad, om Vinteren paa dens hurtig islagte Flade. Og dog har Peblingesøen aldrig spillet den Rolle som »Byens Amme«, som St. Jørgens Sø senere blev, da Vandforsyningen gik her igennem. Da Christian den Fjerde vilde skaffe Byen frisk Vand, hentede han det fra »Emmedrup«, og, da han manglede Penge, lod han de velhavende Professorer ved Københavns Universitet være Participanter i Anlægget — i 1626 havde vi altsaa et formeligt Aktieselskab med 50 Aktionærer med Kansler Christian Friis til Krogerup i Spidsen. Værket kostede Interessenterne 5000 Rdl., en stor Sum i hine Tider. Men Hovedrenden blev lagt fra Emdrup Sø over Fælleden, gennem Ravnsborgs Have ind gennem Nørrevold, gennem Nørregade til Klædeboderne med Stikrender til Universitetet — af Hensyn til Aktionærerne — ad Kannikestræde og delvist Fiolstræde; en anden Arm