KnudBokkenheuserNørrebro_1917

1 1 0 til at anbringe en Gave dér, hvor den ser bedst ud i ens Hjem. Der staar dog endnu en lille# og skøn Statue i Ørstedsparken, og den gaar ingen forbi uden at føle, at den staar der med Rette. Det er Mindet om Frøken Nathalie Zahle. Alverdens Modstandere af al Kvindebevægelse — de bliver da Gudskelov færre for hver Dag, der gaar — vil føle og forstaa, at hun ikke kunde eller burde have en ringere Plads end den, hun her har faaet. Prøv selv, hvad det vil sige, at hun i en Tid, hvor Pigebørn kun var Ægteskabsobjekter, vovede imod alle i de Dage gældende Begreber 0111 sund Sans, at sætte Kvinden paa sin rette Plads. Hun begyndte ikke paa det letteste Sted, fra neden, hvor man sukkede efter Frigørelsen; nej, hun tog den vanskeligste af alle Opgaver op, da hun tog fat ovenfra og lærte Danmarks unge Piger deres Pligter for Samfundet baade udad- og indadtil, og hun havde den rigtige, ægte pædagogiske Følelse af, at de, der kunde sprede Kulturen nedad, maatte søges oppe i de Lag, der ejede Kultur, de kunde bringe nedefter. Der har næppe levet nogen Kvinde, der havde dybere Forstaaelse af, hvad Ordet Moder betød, end den ugifte, moderlige Frk. Zahle; der er ingen, der bedre kunde prædike ikke Pligten, men Retten for Kvindens Kald end hun; derfor har hendes Billedstøtte sin Plads, hvor den staar, blot den ikke vendte Ryggen, men Ansigtet til det Sted, hvor hendes Livsvirke kronedes med Held. Teknisk Skole er en underlig Nabo til Frk. Zahle; det stille og det larmende mødes her. Gaar man en Aften Ved Titiden forbi og ser alt det løsslupne Liv, som Haandværkets Læredrenge skaber her, naar de faar fri fra deres i Almindelighed ret tvungne Ophold inde paa Skolens Bænke, lugter man deres

Made with