KnudBokkenheuserNørrebro_1917

116 knyttet til Gerningen derinde, hvor der er lidt og stridt, kæmpet, sejret eller tabt; dobbelt sørgeligt er det derfor, at den Plet, der omgiver dette Barmhjertighedens Hjem, ikke til evige Tider har været fredlyst, men tværtimod har været et letvundet Bytte i brutale og sjælsraa Byggespekulanters og Kalkpudseres Hænder. Det var i Grunden underligt, at Kommunehospitalet i lange Aar for den almindelige borgerlige Bevidsthed stod som noget, der var at betragte som mindre fint end det kongelige Frederiks Hospital; ligesom man ved Begravelser skelnede mellem mere eller mindre fine Lig og Kirkegaarde, ansaa man Patienter, der laa paa Kommunehospitalet, for mindre fme end Bredgade-Hospitalets; vel sagtens fordi Kommunehospitalet var en Afløser af Almindeligt Hospital, der jo mere ydede Fattigfolk Ly og Hjælp. Og med stor Uret overførte man denne Klassificering ogsaa paa Lægerne. Overlægerne her regnedes for ringere end Frederiks Hospitals; der er indenfor Kommunehospitalets smukke Mure udrettet et saa stort og glimrende Barmhjertighedsarbejde som vel tænkeligt, og det har ført dets Bæreres Navne ud over Landets Grænser til Verdensberømmelse. Blandt Kirurgerne straaler mange og store Navne, ikke just den første Overlæges, Carl David Withusen, der ansattes ved Hospitalet ved dets Aabning i 1863. Han var vel en dygtig Kirurg, der havde besejret selve H. M. Saxtorph i Konkurrencen om et Lektorat i Kirurgi allerede i 1854; men han var allerede i 1863 en syg Mand, og da han i 1867 foretog en meget vanskelig Operation, ramtes han under Arbejdet af et apoplektisk Tilfælde, der medførte en kronisk Hjernelidelse, som tvang ham til at tage sin Afsked i 1868; han praktiserede vel endnu nogle Aar, men døde allerede 1874, kun 52 Aar gammel.

Made with