KnudBokkenheuserNørrebro_1917

118 menteret med Antiseptikken paa Kommunehospitalet; men beskeden, som han var, ventede han med at forelægge sine Resultater til det almindelige danske Lægemøde i 1871, da Saxtorphs Artikel i »The Lancet« allerede var fremkommet. Men Holmer kunde belægge sin Offentliggørelse med ældre og grundigere Erfaringer end Scixtorph. I den Grad var imidlertid Saxtorphs Førsteret slaaet fast i den almindelige Bevidsthed, at det egentlig først var nu i Foraaret 1917, at Professor Carl Jul. Salomonsen efter et Foredrag af Professor Vilh. Schaldemose i Medicinsk Selskab under Diskussionen slog fast, at han og andre med ham som unge Studerende havde fulgt Holmers Førsteforsøg paa Kommunehospitalet, forinden Saxtorph var begyndt paa sine paa Frederiks Hospital. Dette forringer selvfølgelig ikke i mindste Maade Saxtorphs Fortjeneste; men Ære den, som æres bør. Holmer og Kommunehospitalet var Førerne her hjemme for Antiseptikken. En Fortjeneste til havde Holmer i denne Forbindelse; den nye Fremgangsmaade, der jo gjorde Operationer langt mindre farlige end tidligere, medførte, at adskillige Læger gik frem med altfor stor operativ Dristighed; Holmer, hvis Afdeling blev verdensberømt, saa Læger fra Alverdens Lande strømmede hertil for at lære deraf, holdt stærkt igen imod al Uforsigtighed; han var altfor human til nogensinde for Videnskabens Skyld at sætte Hensynet til Patienten til Side; hans skrupuløse Samvittighed laa enhver saadan vidtgaaende Dristighed fjernt, selv om han »uden Vaklen og med stort Talent foretog alle de indgribende Operationer, som han efter alvorlig Overvejelse fandt forsvarlige under Antiseptikkens nye, sikre Skjold«. Holmer var en ridderlig Personlighed, der ved Siden af sin Hospitalsgerning ved sit elskværdige, fornemme og humane Væsen vandt en mægtig