KnudBokkenheuserNørrebro_1917

119 Praksis i hele Danmark. Men ogsaa han overan- strængte sig i en altfor tidlig Alder, og han tog aldrig Hensyn til sig selv, naar det gjaldt om at redde andres Liv, og allerede i 1884, ligesom han skulde have hævdet den danske Lægestands Ære paa den internationale Lægekongres i København, døde han den 8. Juli, kun 51 Aar gammel. Hans Venner, Elever og Patienter rejste i Taknemlighed en Buste, der staar i Kommunehospitalets Gaard, til Ære for ham selv og den Afdeling, han ved sit Arbejde gjorde til en Mønsteranstalt. Hans Efterfølger, Carl Ludvig Studsgaard, havde allerede fra 1875 virket ved Hospitalet som Overlæge ved dettes femte Afdeling; ogsaa han vandt ved at træde i Holmers Fodspor Anerkendelse for sin store Omhu og Dygtighed, uden at han dog brød Bane for noget egentlig nyt. Men han havde allerede under Krigen 1864 som Operatør ved Lasaret- terne paa Augustenborg og Hvedholm vundet Navn som en behændig og dristig — nogle mente noget for dristig — Operatør. Mest beundrede man hans Koldblodighed og uforstyrrelige Ro; hans tekniske Færdighed vandt ham Beundrere i hele Evropa. Han døde i 1899 midt under sin Gerning, 69 Aar gammel. Endnu en betydelig Kirurg skal her nævnes; det er Professor Peter Axel Thorvald Iversen, der paa en Maade var Holmers Elev og ved dennes Død overtog Studsgaards Afdeling. Han uddannede en hel Stab af dygtige Læger og Sygeplejersker, som han med stor Myndighed og organisatorisk Evne satte ind i de mest minutiøse Detailler i enhver Operation, saa at han i Spidsen for disse stod som uovertruffen i Snarraadighed og Dristighed. Vel brød heller ikke han nye Baner, men hans kliniske Afhandlinger var saa friske, saa fyldte af egne Erfaringer og Fordybelse i Æmnerne, at Udlandet ogsaa