KnudBokkenheuserNørrebro_1917

125 som muligt. Der er mange andre Navne end de to store, berømte, som knytter sig til Studiet af de Eventyr, Stjernehimlen fortæller Menneskene hver evige Nat, »medens de sove derved som Stene«, som Astronomen J. L. Heiberg siger. Et eneste Navn skal vi her mindes endnu, fordi det knytter sig saa tæt til Københavns Historie; det er Th. Bugges. Hans Billede hænger paa Observatoriet, hans Minde staar lysende for alle dem, der har læst saa meget, at de véd, hvor glimrende han ordnede, reddede og hjalp ikke alene Mennesker, men ogsaa uvurderlige, saakaldte døde Skatte fra Undergang under Københavns Bombardement i 1807. Med Sorg ser vi paa, at alt det gode gamle svinder; vi bøjer os for Tidens ubønhørlige Krav; men vi har nu mere end nogensinde den Pligt overfor vor By, naar det gode gamle skal fjernes, da at erstatte det med endnu bedre nyt!

Made with