KnudBokkenheuserNørrebro_1917

10 trak at tage sig sin Motion ved at sp ille Kegler i Store Kongensgade, er atter et B illede, der drager L in ierne op for B yen s rent ud p rovin sielle D a g lig ­ liv. A lle kender h inand en lige til Sengklæderne, som m an soled e paa Gaden, og det hed sig jo, at F red erik den Sjette var m est tryg, naar Nøglerne til Byen s Porte var bragt op paa Amalienborg, og saa var ogsaa B yen s Borgere sikre paa, at Fæstningen K ø ­ b enha vn var rolig; under Kongens H ovedpude laa Nøglerne, og han alene vidste, hvorled es de sku ld e drejes om . En eneste Und tagelse var der dog: Nørreport var altid aaben; naar Ra h b e k s Venner eller han selv kom for sent til at slippe ind ad Vesterport, maatte de gaa den lange Vej om kring ad Nørre, — men den var held igvis ogsaa baade vogtet og værnet a f Borgervæbning og Toldvæ sen, Akcisebod og Glacis, saa at der intet kunde ske, selv om F jend en kom til Landet. Men Nørreport var Byen s største og skønneste; den gav Anledning for D igterne til B esyngelse; Over- s k ou skriver i 1830 en hel V aud eville »Nørreports Vagt St. Han saften«; Underofficeren synger her, at Vagten »vogter paa h ver lystig F æ tter og tilla d e r ej, at Splid Byen af dens Søvn saa blid væ kker op ved N attetid, i Vagten sæ tter enhver, d er træ tter.« Men alligevel staar Porten frit op lukket »i Nat, St. Hans Nat«, og der sker da ogsaa de uhyggeligste Forvik linger, fordi den sædvanlige Kontrol m angler. Æ gtem anden drager uset ud for at m øde sin E lsk er­ inde; han s Kone og Datter vil ogsaa paa E ven tyr til Kirsten P ils Kilde, og den tjen stgørende Soldat maa m ed Graad se sin E lskede, T jenestep igen Trine,