KnudBokkenheuserNørrebro_1917

15 ogsaa derfor, at vi til Nørrevold kan henføre H o ­ v ed scenen fra den bevægede Ju leaften 1658, da Bor­ gerne m id t under Ju lenadveren kaldtes til Volds, m en det senere viste sig at være blind Allarm, saa at Kvinderne kund e bringe deres Æ gtemænd Maden der op, saaled es som vi kender B eskrivelsen fra Vallensbæk: m en da alle var draget hjem i den iskold e Vinternat, var dette Sted ogsaa det, hvor Vagtblussene holdtes m ind st ved Lige, og derfor kunde det hænde, at m an ikk e observerede, at en stakkels, fattig Student, der stod dér trofast i sin tynd slid te Kjole, frøs ihjel og først b lev fund en den næste Morgen. Men fra den værnende Volds Alvor spreder der sig ogsaa i F red stid et hyggende og for B yen sm yk ­ kende Skær, fordi det er Indbyggernes naturlige Spadserested, der ikk e altid er lige artigt; Tode ivrer jo im od de unge Piger, der iklædt »Spindelvæv« og in tet for R esten flaner paa Volden efter Solned ­ gang og paadrager sig Forkølelser og andre langt ub ehageligere Følger saa vel for Legem e som Sjæl. And ers T ik ø b m aa jo absolut under sit Besøg her i B y en et Svip derop. Omkring Nørrevold sam ler især M inderne fra Nørreport sig, naar m an tænker paa h in e stolte T i­ der, da Borgervæbningen fra sine Fæ lledture ryk ­ kede ud og ind under den gan ske Bys D eltagelse og Ledsagelse. Og det Navn, hvortil m an paa Grund af K læ stru p s fornøjelige B illede deraf m est fæster Erindringen, er Mandens, der bred og stolt red i Spidsen, Grosserer og Oberst i Borgerne Johan Ger­ ha r d F red erik Garbrecht. Han var Associé i det højt ansete F irm a C. Fabritius & W ew e r , han var »Paa Volden ædis A ftensm ad paa Juleaften , o, h vo r glad. Med fuld godt Mod, m ed 01 og Vin en h ver d er d rik k e r Skaalen sin«;