KnudBokkenheuserNørrebro_1917

18 frejdige K øb enhavnerop sang fæ lles for alle M øl­ lerne; derfor m aa denne M øllersang ikk e forbigaas, hvor Volden s B illede tegnes. »Med H atten ej jeg m elder m it Goddag — faldera, og Møllen ta ’r ej heller H atten a’, — faldera.« »Vi bo saa fo rn em t paa den grønne Vold, ved dens S kræ nt, d er holde vi en S kildvagt og en Told- A ssistent. Og vil vi, kan vi slaa os re t til Ro, faldera, for de skal passe paa os begge to, fa ld e ra ! Og efter K lokken ni paa Volden tø r m an ej gaa, k u n Møllen gaar, den e r ej gal og sp ø r’, om den m aa. Den d riv er om m ed V inger som et Lyn, faldera, og se, m it Væ rk det b rin g er m ig jo G ryn, faldera!« Mølleren fra V estervold siger, at »de andre Møller brænde, bedst de staa, det veed Gud, og Assurance- com pagn iet m aa punge ud«; det bringer os til her ved Nørrevold at tænke paa Gothersgades Mølle, der brændte ned, uden at Brandvæ senet mæ rkede noget til det hele, før det var forbi, hv ilk et har givet An ­ ledn ing til en hum oristisk Fortæ lling »Da Gothers- gadens Mølle brændte — «, hvori Fortæ lleren stad ig ­ væk bliver afbrudt, saa at han aldrig faar Lejlighed til at gøre Rede for, hvorfor og hvorled es den brændte. Det kan m aask e derfor være m orsom t at m eddele, at m eget gam le F o lk endnu kan berette, at det skete en Lørdag Aften, som Møllerens Datter sku ld e k o n