KnudBokkenheuserNørrebro_1917

2 2 Og slutter vi nu ved Nørreport, m aa vi erindre, at den fra sin oprindelige P lad s fra Ch ristian den F jerdes T id ved h ele Fæ stn ing en s Om læggelse i 1671 flyttedes til End en af Frederiksborggade, der den Gang kun gik fra Volden til Rosenborggade og fo rt­ sattes i M ikkel V ibes Gade langs V estsid en af det nuværende Kultorv, der først b lev anlagt efter B ran ­ den 1728. I 1680 forlængedes F red eriksborggade til L ille Købmagergade. Da Loven om D em a rka tion slin ien s Ned læggelse den 6. Januar 1852 var b levet vedtaget, var Voldene og Portene dødsdøm te. Nørreport fald t først i B a r­ barernes Kløer; det skete allerede i Jun i— Juli 1856, at m an til Harm e for alle dem , der elsked e deres By, lagde vold elig H aand m ed Økse og H akke paa den og dens Minder; Vesterport fald t Aaret efter, derefter Amagerport og sid st i 1858 Østerport. Mærkeligt og trist nok er en saa dygtig Ingeniør som Am b ts Navn kn y ttet til den sidste Voldrests Død. Det var han s i sig selv g eniale Jernbanepro­ jekt, der i F jor tog L ivet af Ø stervolds Levninger; det er muligt, at T id kræver P lads; nye T ider nye Skikke! Men det er dog heller ikk e til at benægte, at et vist P ietetskrav overfor det gam le kund e have Ret til at nyde større R espekt end den en este Trøst, der ligger i H jertesukket: De svandt, de svandt!