KnudBokkenheuserNørrebro_1917

D enne Prins Carl var ikk e nogen betydelig P er­ sonligh ed; til Trods for, at han fik m ange T itler og Embeder, var han egen tlig kun en jævn, rolig Gods­ ejer, der tilbragte sin T id m ed at jage og ride, læse i p ietistisk e Bøger, sy sle m ed Guldmageriet og H av e­ kunsten , og dette har »Prinsens Have«, som m an ogsaa kald te B laagaard, sikkert nyd t godt af i rigt Maal. For øvrigt var han god m od sine Bønder og kom godt ud af det m ed sin Broder, Kongen, der regnede ham for en stor Ubetyd eligh ed , der var fu ld stændig i Lomm en paa sin Hofm ester, den se ­ nere Minister Carl Ado lf P ie ssen , og det i den Grad, at Kongen en Gang i Spøg sagde: »Der komm er Prins P less m ed m in Broder Carl.« Hoffet, der fø r­ tes paa B laagaard, og hvortil P rin sen s Søster Soph ie Hedevig , en m eget strængt pietistisk Dam e, sluttede sig, var gan ske vist lille, m en yderst forn em t og til­ bagetrukken t. P rin sen havd e 47 Personer til sin Opvartning, P rin sessen 23, og der spistes paa Sølv. Skønt Prins Carl var en af Naturen godm odig Mand, lod han sig dog af sin Søster, der havde m eget strænge Principper, oph id se i den Grad im od Kong Frederik , fordi denne havd e taget Anna Soph ie R e v e n tlow til Dronn ing, at han brød m ed H offet og forlod B laagaard samm en m ed Søsteren for sam ­ m en m ed hend e og den uundværlige P iessen at føre Hus fjernt fra H oved stad en paa sit Gods V emm e­ tofte. Siden lod han sig, svag af Karakter, som han var, forsone m ed Kongen og Anna Soph ie og nedlod sig endda til at staa Fadder til et af h end es Børn m ed Kongen. Ved sin Død i 1729 havd e han testa ­ menteret Soph ie H e de vig B laagaard. Medens denne Gaard var i Kongens Sød skendes Eje, ind traf der i 1716 en B egivenhed , der vakte stort Røre i København; Cza r P eter den Store, der havd e lovet D anm ark Pljælp m od Ka rl den To lvte, kom m ed Czarina, den senere Ka tha rina den Første,