KnudBokkenheuserNørrebro_1917

2 8 Jom friiekloster; sine varm e F ølelser overfor v. Pies sen dokum en terede hun derved, at hun ved et Gave­ brev af 9. Maj 1732 skænkede ham B laagaard, lig e­ som hun testam en terede ham et Sølvtaffel og en Sølvbu ffet. P iessen vilde af H en syn til F o lk esn ak ­ ken ikk e tage im od B laagaard i P rinsessens levende Live; m en saa blev Kong Christian den S jette vred og befalede ham at overtage Gaarden, som herm ed gled ud af kongeligt Eje. Det bliver derfor nu nødvend igt at stifte nøjere Bekendtskab m ed denne B laagaards mærkeligste, paa en Maade ogsaa betydeligste Ejer, som ogsaa var den, der gav Lystejendomm en dens endelige Præg. Carl Ado lph v. Piessen var født i 1678, og efter at han havde foretaget de for Datiden s unge Adels- mænd sædvanlige Uddannelsesrejser i Udlandet, blev han, som vi har set, nært knyttet til Prins Carls og Prinsesse Soph ie Hedevigs Hof. Da han i Stri­ den havde taget stærkt Parti im od Anna Sofie Re- ven tlow , frygtede Kong Frederik den F jerde for, at han ved han s Død sku lde faa stor Magt og staa Anna Sofie haardt imod, hvorfor han gjorde alt for at stemm e P iessen blidere. Der er noget forund er­ ligt rørende i det bekendte Optrin d. 11. Oktober 1730, da den døende En evo ld skong e kaldte P iessen op til sin Seng og, idet han hængte E lefan tordenen s Baand om han s Hals, inderlig bad ham skærme D ronn ingen og hendes Børn mod deres mægtige F jender. Piessen tog im od E lefan ten; m en han hold t ikke sit Løfte, han var tværtimod »stadig Anna Sofie lige gram«. Derfor gjorde Christian den Sjette ham og ­ saa til Medlem af Kon seillet og til O verkamm er­ herre ved Hoffet, og det siges om han s V irksomhed, at han var en mere end alm indelig begavet Mand med rig D ann else og udmærkede Talegaver. Han