KnudBokkenheuserNørrebro_1917

84 T id efter m in Fader lod en L indeløvhytte i sin Have om hygg e for at bygge et muret Lysthu s, at drikke Kaffe i om Somm eren, i Stedet. *) M ellem h in e blaagaard ske Erindringer, af hvilke endnu ad sk illige lever hos m ig, vil jeg her anføre et Par, fordi de hver paa sin Maade forekomm er m ig at have noget karakteristisk . En E fterm iddag gik jeg i H aven m ed m in Fader i en af de store Alléer og havd e paa Drengevis en Kvist i Haanden, m ed hv ilk en jeg gav en af Lejerens, daværende Statsm inister Rosenkrcindses Jagthunde, hvo ra f han, efter T id ens Skik, havde mange, et Smæk. Hunden, en stor, hvid H øn sehund m ed brune Øren, som jeg i dette Ø jeblik synes at kunn e se for m ig endnu, satte sine Forben paa m ine Skuldere, kastede m ig over Ende og blev staaende over m ig. Paa m it Vræl kom m in Fader til, jog Hunden bort og hjalp m ig op, m en gav m ig derpaa en dygtig Irettesæ ttelse og forehold t m ig, at, dersom Hunden ikke havd e været bedre end jeg, kunde den have skam bid t m ig, en Lærdom , der uden Tvivl ikke har haft lid en Del i den M odbydelighed, jeg stedse selv har ha ft for at m ishand le Dyr og for at se dem m ishand led e. Af en helt anden Natur er næste Anekdote, m en der og, mener jeg, har sit karak teristiske. Det var gerne Skik, at vi om Søndag E fterm iddag efter at have drukket Kaffe kørte en Tur m ed L y n e s v e l­ bekendte graa Heste, som efter ældre Dages Skik en stor H und løb ved Siden af. En sm uk E fter­ m iddag, da Vognen var kørt frem , og jeg var løbet *) D enne R espekt for og Kæ rlighed til gam le T ræ er be­ varede R ahbek lige til sin Død. Som b ek en d t v a r Vejen i B akkehusalleen og Stedets Have navnlig om V interen u frem ­ komm elig som et b un dløst M orads; Solen k u n d e ikke træ nge ned og tø rre den. Man foreslog da R ahbek at lade de fire store P op ler udenfor H uset fæ lde; m en da blev h an vred og sagde, at h an vilde komm e igen og spøge, hvis nogen vovede at røre dem efter h ans Død.