KnudBokkenheuserNørrebro_1917

4(5 Mindre fornøjelig var imidlertid denne Udvan­ dring for Pettoletti, der kæmpede en fortvivlet Kamp for Tilværelsen ude paa Nørrebros Theater; men der skete dog det i dansk Theaterhistorie højst mærkværdige, at Pettoletti i sin Vaande søgte Kon­ gen 0111 Tilladelse til at lade opføre smaa tyske — og senere ogsaa danske Vaudeviller paa sit Theater, og han fik den. Dette betyder hverken mere eller mindre end, at vi her fik det første offentlige dan­ ske Privattheater, og at det Kongelige Theaters Ene­ ret til at opføre Skuespil paa Københavns Grund endelig er brudt; hvilken Betydning Privattheatrene har haft for vor kulturelle Udvikling siden, behøver ikke at paavises. Luins boede, medens de optraadte her ude, hos Wroblewskis Bedstefader, Voksdugs- fabrikør Schorn, der ejede en Parcel af Blaagaard, det nuværende Nørrebrogade 49. Dette Nørrebros Theaters Saga blev dog kun kort; thi d. 14. April 1833 brændte det, og det er Resterne af det, altsaa af det gamle Blaagaard, Wroblewski husker at have set i sine tidligste Drengeaar. Petto­ letti drog til Vesterbro og grundede Vesterbro Thea­ ter, hvorved han for stedse glider ud af Nørrebros Historie. Otto Wroblewskis Fader, Stempelpapirforvalter, Etatsraad Johan Daniel Wroblewski, ejede i Søn­ nens Drengeaar en Parcel af Blaagaard, og derfor kan Otto W. maaske bedre end nogen anden give Billeder her ude fra. En af Fordelene ved at eje noget af Blaagaards Grund var for øvrigt, at man havde Nøgle til Stierne langs Sortedams- og Peblingesøen, som ikke var til­ gængelige for almindelige dødelige. Naboparcellen ejedes af en Assessor Koop, der hyppig lejede sin Ejendom ud til forskellige Sel­ skaber af fornøjelig Art, saaledes til det borgerlige Fornøjelsesselskab »Holbergs Minde«, hvis muntre