KnudBokkenheuserNørrebro_1917

48 tes vi, der mindes dem fra vore Barndomsaar, at det var raat og inhumant, at de skulde gaa rundt som saaledes mærkede Faar imellem os. Langs Husrækken ude paa Nørrebro laa, som be­ kendt, den dybe Grøft, hvor der i Regnvejrsdage samlede sig et næsten bundløst Mudder. For Resten viste det sig, at disse Grøfter ejede en kolossal Værdi; da man rigtig anlagde og regulerede Gaden, købte en meget bekendt Tømmermester, man kaldte for »Bjælken«, disse Grøfter; man smilede ad ham, da han gjorde det; men Bjælken døde som en hovedrig Mand; thi det var netop det Areal, der indvandtes ved at dække disse Grøfter til, som satte Prikken over i’et, da man skulde vinde saa megen Plads som muligt; og Bjælken, der næsten ingen Ting havde givet for Grøftékanten, vidste saa godt som nogen, hvad den i-Prik var værd. Men Grøften havde i de samme Tider en stra­ tegisk Betydning; under Pløstmanøvrerne, der mun­ dede ud paa Nørrefælled, dannede den en fortrinlig Løbegrav for Angriberne; og i Frokostpavserne fra­ terniserede de brave Borgere med Nørrebros Drenge, som fik deres Lommer fyldte med Patroner, der senere anvendtes til Fyrværkeri i Haverne; og paa Grøftekanterne udviklede der sig desuden i Pav- serne et malerisk Skue; tbi her havde Mutter og Ungerne Lov til at besøge Fatter, der ligervis som Napoleon og andre tapre Krigere under Strabad­ serne drak sig et hjemligt Glas »Krambamboli«. For at give et paalideligt Billede af Livet, som det til daglig udfoldede sig ud over Nørrebrogade, bliver det imidlertid absolut nødvendigt at huske paa, at Vejen over Nørrebro gik til Assistents Kirke- gaard, om hvis Historie senere skal tales, og at Lig­ togene derud hver Dag bidrog til Gadens Fysiog­ nomi, som de gør det den Dag i Dag; men det saa jo lidt anderledes ud i gamle Dage, naar »12 Stu-