KnudBokkenheuserNørrebro_1917

55 talte, efter hvad Rahbek fortæller, hinanden med lignende Udbrud. Kronprinsen maatte, hvor nødigt han vilde, give Møde ved en officiel Sørgefest i det kongelige Landhusholdningsselskab, og da Gerners Ligbegængelse skulde gaa for sig, bares han, ligeledes efter hvad Rahbek i sin hvidglødende Begejstring beretter, til Jorden »paa Danmarks Skuldre. Det danske Folk overleverede ham til Udødeligheden, medens mangen mægtig og højbaaren Herre alt længe er undflyet sin forskyldte Skændsel i For­ glemmelsens evige Nat. Studsende saa man for hvert Skridt, man gik, Skaren vokse og vokse; med Glæde saa man endog sine Uvenner der; thi det var, som om Fædrelandet den Dag havde ophævet alt sit Had mellem sine værdige Sønner, og man ag­ tede og. yndede dem, fordi de var retfærdige mod Gerner. Det var et betagende Syn at se denne m yl­ drende Vrimmel om Kisten, den blandede Skare af alle Aldre og alle Stænder, alle utaalmodige efter at blive delagtige i den Ære at have baaret denne store Mand til Hvile, alle stundede frem mod Ki­ sten, som hine fromme andægtige mod een dem hellig Relikvie eller som kærlige Venner mod en bortdragende broderlig Vens sidste Favntag.« Høj­ tidelig ender Rahbek sin Beretning: »Jeg har stun­ dom hørt Mængdens Skrig; men den Dag hørte jeg Danmarks Stemme.« Hvor retfærdige disse Angreb paa Gerners Bane­ mand har været, er ikke let at bedømme; men man kan med ganske bestemt Sikkerhed hævde, at den Skare, der i Marts 1781 fulgte Ewahl til Graven, havde givet sin Demonstration en fejl x\dresse, naar den rettedes imod Medlemmerne af det Norske Sel­ skab, der lige saa lidt havde gjort ham noget ondt. som de kan have Ansvaret for de Pøbeldemonstran- ter, der faa Dage efter skændede* hans friske Grav. Demonstrationerne burde have været rettet imod