KnudBokkenheuserNørrebro_1917

5 7 Stank og Pestilens uden Røgelse. Mærkværdigvis indrømmer han »meget høje Personer« et Hvilested i Kirken, som om de stank mindre end de lavere. Han mener dog selv, at tilmurede Begravelser er de farligste, fordi de holder paa Dunsterne, saa at de, naar Graven aabnes paa ny for at indsætte den næste, udbreder en forfærdelig Giftatmosfære. Nej, Tode vil have en Ivirkegaard til at ligge langt fra Byen, frit og højt, hvor Vinden kan blæse det syge og usunde langt bort; han ivrer mod den taabelige

J . Cl. Tode, efter Eckersbergs Maleri. Idé, at det kun sømmer sig for Fattigfolk at komme i Graven paa slige kirkeløse Begravelsespladser; han føler det tværtimod værdigt, at de afdøde viser de efterlevende det Hensyn ikke ved deres jordiske Levningers Uddunstninger at forkorte Efterkom­ mernes Liv. Han vil gerne se alle Begravelsesstederne i den indre By helt sløjfede; men, hævder han, saa maa de henligge som frie Pladser, ikke bebygges; han kender sine Pappenheimere og tør derfor ikke straks rykke ud med sin for mange Læsere maaske irri­ terende Pukken paa de hygiejniske Hensyn, der