KnudBokkenheuserNørrebro_1917

59 vilde af Sult, og hvorpaa København i de Tider var rigt, om Natten gravede Ligene op og aad dem. I disse Assistenskirkegaardes rent tilfældige Belig­ genhed har man en ganske naturlig Forklaring paa det Fænomen, at man Gang paa Gang, naar man graver ud til Nybygninger, finder Skeletter eller Dele af saadanne, og det er saamænd ikke noget at gøre saa stor en Staahej ud af, som visse Blade altid ynder, naar sligt sker. Det er Ligkuler fra de gamle Assistens-Kirkegaarde, ikke Grave, man støder paa. Den nuværende Assistens Kirkegaard udenfor Vol­ den er ikke den første udenbys; der har allerede i langt ældre Tid udenfor Nørreport ligget en saadan Hjælpekirkegaard, som blev nødvendig, da Byen voksede. Christian den Fjerde havde i 1618 en Plan fremme om at anlægge en Hjælpekirkegaard uden­ for Vesterport; men dette opgaves, uvist af hvilke Grunde, men allerede længe før, i 1546, havde man anlagt en Fattigkirkegaard mellem Søerne og Vol­ dene, mellem Frederiksborggade og Gothersgade, dér, hvor Linnésgade nu ligger; der blev paa dens Grund en halv Snes Aar senere opført et Bindings­ værks Kapel, der dog var meget lille og kun benyt­ tedes til Ligprædikener. Men i 1624—28 blev der, da Frue Kirkegaard var for lille, opført et større Kapel for denne Kirkes Midler; det havde baade Taarne og Spir og fik sin Altertavle fra selve Frue Kirke, hvorfra der ogsaa flyttedes en overflødig Præ­ dikestol derud. De Sager havde man jo trods Be- formatorernes Billedstorm endnu en Del til overs af i Frue Kirke fra dens katolske Dage. Men da Svenskerne begyndte deres Belejring i 1659, raseredes alt, hvad der var i Forstæderne uden Volds, af os, inden de kom; og da sank ogsaa Nørrebros første Kirke med Spir og Taarn, Alter­ tavle og Prædikestol i Grus for Ildens Magt; og in ­ gen af Forstæderne fik mere nogen Kirke, før Nørre