KnudBokkenheuserNørrebro_1917

61 Hertil kom derefter de nye og slet ikke ringere Vanskeligheder, der laa i, hvorledes man skulde fastsætte Prisen for hvert Lig. Fra gammel Tid ko­ stede et stort Lig en halv Snes Rigsdaler, de mindre det halve. Men man opdagede nu, at det gamle Ord: »foragte skal man just ej de smaa, de naar tit, hvad ikke de store kan naa« passede glimrende netop paa Forholdene her, fordi det tit var netop de smaa Lig, der efterlod sig rigeligst med Penge, men slap billigere til det sidste Hvilested end de store. Saa fandt man, takket være den Omstændighed, at Assistens Kirkegaard laa saa langt borte, at Stu­ denter-Ligbærerne ikke kunde orke at hære Liget saa langt, saa det maatte køres, paa en ny og langt bedre Udvej. Ligvognene var alle af forskellig Art, som de, skønt Døden jo er lige for os alle, er den Dag i Dag. Man værdsatte altsaa Ligenes Ydeevne efter Ligvognens Elegance, og saa fik man fastsat siden det Herrens Aar 1798, at de Lig, der udførtes i den bedste Ligvogn til 20 Rdl., til Hovedkirken inde i Eyen skulde svare 4 Rdl., de, der kom i Vogn til 10 Rdl., stod i 3 Rdl.’s Afgift; var Vognen til 8 eller 5 Rdl., slap man med 2 Rdl.; men for Lig, som udførtes i ringere Ligvogne, betaltes der som tidligere kun 1 Rdl. 2 Mark. Det var nu imidlertid bestandig ikke fint at kom ­ me paa Assistens. Rasmus Ny erup raser ganske vist over, at Wiedewelts prægtige Gravmonumenter sta­ dig anbringes inde i Kirker og Kapeller. Han siger: »De ansete Wiedeweltske skønne Gravminder har alle en Hovedfejl, men en Fejl, som er Tidernes og ikke Mesterens. Det er i Kunstværkernes Locale, Fejlen ligger. De er indsatte i Hvælvinger, Udbyg­ ninger og Kapeller i de af uformelige og stygge Sten­ masser indesluttede Rum, hvor de af saa mange begravnes Lig opstigende mephistiske Dunster (dette