KnudBokkenheuserNørrebro_1917

6 3 over Tidernes Smag. Det var Augustin. Paa Grav- sens Bredde gav ham hans skyldfrie Aand det Vid­ nesbyrd, at han aldrig havde fornærmet nogen i levende Live; nu vilde han ej heller efter Døden forgifte den Luft, som de Efterlevende skulde ind- aande; han vilde hvile under aaben Himmel. Han jordedes paa Assistenskirkegaarden udenfor Nørre­ port og gav derved Signalet til Udryddelsen af den erkedumme, papistiske, af selve Luther bestredne Overtro, som tillægger Kirkegulvet og Kirkegaards- jordene udmærket Hellighed. Et Gravminde, for- færdiget af W ie d e w e lt, anbragtes i Muren ved det Sted, Augustin laa. Paa en Marmorplade staar Be­ gyndelsesbogstaverne til hans Navn J. S. A. med de Ord: »bene vixit, qui bene latuit.« Dette Minde sattes Augustin 1785, og fra den Tid er der Aar for Aar begravet flere og flere formuende, og der opsættes alt flere og flere Monumenter, og Assistenskirkegaarden, som Digteren Gulclberg kal­ der: »de Dødes Have, hvor i Fred i Blom sters L y de Henfarne sove«, er blevet det helligste og højtideligste Sted i Køben­ havn, hvortil Familier hyppigt gaar Pilegrimsgang, opflammes til sandeste Andagt og ofrer henfarne Venner en Tanke.« Den omtalte Augustin er en nu helt forglemt Per­ son, som jo dog, fordi han ved at bestemme i sit Testamente, at hån vilde begraves i fri Luft mellem de fattige, der var lige saa rige overfor Gud som han, og for hvem han virkede i hele sit Liv, for­ tjener at mindes, naar vi dvæler ved Assistens Kirke- gaard og dens Minder. Johan Samuel Augustin var født i en gammel eiderfrisisk Familie i Oldenswort i 1715 og døde