KnudBokkenheuserNørrebro_1917

71 sig ved Tanken om, at Rykkeren — der jo aldrig har Sympatien paa sin Side — skal rende op og ned langs Kirkegaardsmuren, som jo er dejlig lang, uden at kunne finde sin upaalidelige Kunde. Derimod var der en Del Forlystelseshaver, der mest tjente som Udflugtssteder for det bredere kø­ benhavnske Publikum; der var almindelig jævn Be­ værtning med Vand paa Maskine og Keglebane, og fra Begyndelsen af det nittende Aarhundrede kom der særlig paa Nørrebro en ny Forlystelse til, om hvilken Werlauff siger, at den vakte stormende Ju­ bel i Byen; det var en fra Rusland indført mærkelig Indretning, man aldrig havde set før her hjemme; man studser nu til Dags ved at høre, at det besyn­ derlige Instrument slet og ret var en Svinggynge. I Bladene for 1804 klager Tidens uundgaåeligéT Mx>~ ralister over, at der hersker et sandt Gyngeraseri i Byen, og at ellers fornuftige og adstadige Borgere spilder deres kostbare Tid og Penge paa at gaa i Gyngen paa Nørrebro. Det gaar saa vidt, at man i sædelig Forargelse over denne unyttige Anvendelse af sin Tid foreslaar, at der lægges ikke blot en al­ vorlig Afgift paa »Gynge-høvdingen«, men at det gyngende Publikum skal give en Art Forlystelses­ skat for hver Tur. Der udspinder sig herover en Strid mellem de gynge-lystne og de gnavne, der en­ der med den fornøjelig-sindede Parts Sejr, saa at Nørrebro faar Lov at beholde sine Gynger. Det vilde ogsaa have været Synd at berøve den det; thi idelig kun at stikke Næsen til Ruden for at se paa Ligtog kunde godt gøre en hel Befolkning hypokonder, og mange andre Adspredelser var der ikke, selv om Forlystelsesstedet »Store Ravnsborg« — hvor den af de besøgende saa yndede tamme Ravn aarlig fornyedes, uden at Publikum anede, at det var en ny, da Ravnenes Ansigtstræk i Almindelighed i menneskelige Øjne er temmelig ens — af og til over-