KnudBokkenheuserNørrebro_1917

74 Grænsen mellem de to Haver. En skønne Dag over- raskedes de — det var i 1837 — pludselig ved, at ingen ringere end Chr. Winther svang sig over Have­ diget og stod midt iblandt dem, idet han præsen­ terede sig som »Ridderen af Nørrebro«, og efter at den første Forskrækkelse havde sat sig, syntes de unge Piger i Grunden godt om denne besynderlige Troubadour, der altid havde Hjertet paa Læberne, altid et lille galant Vers parat; det hele var gaaet saaledes til, at Chr. Winther, som i den Tid kæm­ pede en haard Kamp for at frigøre sig fra sin For­ lovede, den ulykkelige Jfr. Sophie Hansen, med hvem han kort efter slog op i sit hjerteløse og bru­ tale Digt »Ravnens Kvide«, for at faa Ro i sit ustyr­ lige Sind havde lejet sig to Værelser uden Ports hos Madam Hansen. De unge Piger havde med en vis Nysgerrighed — som enhver nogenlunde kendt Forfatter eller Digter endnu den Dag i Dag føler sig udsat for, smigret eller generet af — observeret, hvorledes han levede sit daglige Liv, og de kunde fra deres Lysthus kigge lige ind i hans Stue. De vidste, at han stod sent op, ja, sommetider var de helt flove over, at han laa i Sengen, naar Klokken var slaaet 12. Saa gik han, naar han endelig var kommet ud af Fjerene, ind til Gram, hvor han spiste sin Frokost og pas­ siarede en Timestid, især naar en af Døtrene var til Stede. Galant og ridderlig var han altid, lidt lapset syntes de rare Piger dog af og til. Men det hændte ogsaa, at han beordrede sin Frokost sendt over paa sit Værelse, og saa fik Pigebørnene travlt med at passe paa; for saa vidste de, at Aanden var kommet over Digteren, og de glædede sig til, at han den næste Dag vilde komme ind til dem i Lysthuset og læse højt for dem, hvad han havde skrevet. Og der var ingen, der kunde læse saa kønt og hjerte­ varmt som Chr. Winther, — syntes de da.