KnudBokkenheuserNørrebro_1917

75 Og var det noget rigtig interessant, satte man alle mulige andre Hensyn til Side i Huset, ja, Døtrene fik endda den skikkelige Madam Hansen til en Gang at udsætte en Storvadsk i fire Dage, bare for at Pige­ børnene kunde faa Lov til at høre Chr. Winther læse højt. Naar denne Højtlæsning var forbi, gik Chr. W in­ ther gerne til Byen, hvor han spiste sin Middagsmad hos Traktør Petersen paa Vestergade, hvor der var saadan en Pokkers køn Tjenestepige, der hed Louise. Men naar han kom hjem, var han atter »Ridderen af Nørrebro«; han sværmede for alle de unge, friske Piger, og det var ikke helt sjældent, at han improvi­ serede et Vers til dem. Et af dem begynder: I Haven glad jeg træder ind, Og Pigebørnene var alle glade for ham: »Nu kan man mærke, Digteren kommer,« sagde de, ikke alene fordi han, der jo holdt af at hæge om sin Person, altid bragte en diskret Duft af Eau de Co­ logne med sig, men ogsaa fordi han ved en lystig Sang eller Nynnen bebudede sin Ankomst. Det var kun een eneste Gang, han forfærdede dem ved at plumpe lige over Havediget fra Nørrebrovejen ind i deres Lysthus. Da han slap fri for Sophie Hansen, var det, som om der vældede ny og fri Livslykke op i ham, og Erotiker som han var, kunde han ikke tænke sig selv uden en Genstand for sit Sværmeri, og hans Kærlighed faldt da ganske naturligt paa den ynde­ fulde, nittenaarige Marie Hansen der ude i Gartner­ haven paa Nørrebro. Hun var høj og slank med brune Lokker ned ad Nakken, blaa Øjne, der saa saa barnligt og drømmende ud i den store Verden, som hun forstod sig saa lidt paa. mens Morgendæmringen svinder, jeg kan ej andet end takke Gud for Sm ilet paa Rosens Kinder.«