KnudBokkenheuserNørrebro_1917

8 4 sterlige Roman »En Jøde« har givet os en gribende Skildring af Begivenhederne. Han har ikke selv oplevet Jødefejden — han var født d. 26. Oktober samme Aar — , men han har faaet den levende skil­ dret. Han siger selv, at i »En Jøde« har han skildret Jødefejden, som om han havde oplevet den og væ­ ret personligt gennembævet af den, — rigtignok ikke efter dens Virkelighed, men efter dens Sandhed, saaledes som den drog over Vordingborg. Alt, hvad der fortælles om de enkelte Personer, er opdigtet, men: »Fjendskabet, Lidenskaben er Virkeligheden. Det er sandt, at Omegnens Bønder mødte med Sæk­ ke, som de ved Plyndringen vilde fylde, naar det blev mørkt; men saa længe det var Dag, købte de rigeligt og betalte uden at prutte. Da det begyndte at mørknes, lukkede min Fader Huset og gik med Moder og mig ufødte over til min vældige Onkel (der blev Model til Isak Bamberger i »En Jøde«). Fader, Onkel og hans ældste Søn væbnede sig hver med en Økse og stillede sig ved Døren til det inder­ ste Værelse og ventede. Der blev ikke vekslet andre Ord end, at Onkel, da der lød et Brøl, sagde til sin Kone, min Moders Søster: »De skal ikke røre Sømmen paa din Kjole, saa længe der er en Blods- draabe i mig!« — »Dej: véd jeg nok, Isak,« svarede hun. Nu hørtes Bulderet af de kommende; men straks efter kunde ogsaa høres, at der foregik noget uven­ tet: det var Byfogden, der ved at komme i rød Kjole i Spidsen for sine to Politibetjente og under Raabet: »I Kongens Navn!« at slaa om sig med sin Spansk­ rørsstok splittede hele Skaren, og saa var alt forbi.« Det skulde vare længe, inden dette Jødehad helt fortog sig, og Jøderne havde selv en Følelse af Tvivl og Ængstelse i sig. Skønt Goldschmidt ideligt følte sig tiltrukken af de Kristne, hvilket hænger nøje sammen med hans Kærlighed til Danmark, var og-