KnudBokkenheuserNørrebro_1917

8 9 rømte Folkemøde paa Nørrefælled d. 5. Maj 1872, Pio, Brix og Geleff. Oprigtigt talt var der ingen af disse, der fortjente det. Louis Albert François Pio var en underlig Blan­ ding af Viden og Uvidenhed, af Entusiasme og Pjal­ teri, af Videnskab og Humbug. Hans Ungdomsstu­ dier over Folkesagn, navnlig om Holger Danske, førte ganske vist til nye og overraskende Resultater, der for øvrigt siden er blevet omstødte paa væsent­ lige Punkter; men den Begejstring, hvormed han derfra kastede sig ud i Politik, efter at han først havde prøvet den lille Omvej at være Huslærer hos Kammerherreinde Berling og været nær ved at gaa over til Katolicismen, hvad der jo passede godt i det Kram, fortæller os straks om en Mand, som tog sit Gods, hvor han fandt det, og sejlede med den Vind, der var ham gunstigst. Da han skabte sit i Tilslutning til »Internationale« stiftede Parti, troede han vel nok paa sine Teorier; men da han Dagen inden Fælledmødet blev arre­ steret og siden af Højesteret i 1873 blev dømt til fem Aars Forbedringshusarbejde, hvoraf han dog kun udstod de to, da han blev benaadet 1875, var han saa præpareret til at svigte sin egen Sag, at han, der dog havde søgt at vække Opsigt om sig ved at stille sig i femte Kreds mod Bille i 1876, val­ let at købe til for 4000 Rdl. kontant at forlade Dan­ mark og sine Idealer. Og var Poul Geleff egentlig meget bedre? Han var ringere begavet end Pio, han havde Forsyndel­ ser mod den borgerlige Straffelov paa sin Samvit­ tighed, og han formaaede egentlig kun at række Tunge bag sine Tugtemestres Ryg, som da han efter sit Fængselsophold udgav sin Beskrivelse af det: »Under Laas og Lukke«. Det hed sig i lange Tider, at Pio skulde have taget den Præmie, der tilfaldt Geleff fra Politiets Kasse, for at han skulde forlade