KnudBokkenheuserNørrebro_1917

90 Danmark, til Indtægt for sig; dette er dog den rene Bagvadskelse; der foreligger en klar og tydelig Kvit­ tering fra Geleff til Politiinspektør Hertz, hvori Ge- leff tilstaar at have modtaget 2000 Rdl. af Køben­ havns Politi. Den tredie af Nørrefælleds Helte, Harald Frederik Valdemar Brix, var vel nok den ubetydeligste, men tillige den mest sympatetiske. Han havde næppe synderligt Begreb om, hvad Socialisme var; det var nærmest skuffede Haab og økonomisk Ruin, der drev ham til ganske blindt at følge sin Fætter Pios Kølvand, og han kom, som man vil vide, til at bøde haardt nok derfor. Ejendommeligt for ham som for de andre to Førere, hvis man kan kalde dem saa, var det, at han ogsaa efter udstaaet Fængsels­ straf søgte ganske afmægtigt at smæde sine mæg­ tige Modstandere, deres Religion, Kongen og alt be- staaende; men medens de andre lod sig købe ud af Landet, tog Brix sin Ekstrastraf af 4 Aars For­ bedringshus for sine Skriverier i »Ravnen« og døde ret ubemærket i København d. 28. Maj 1881. Nørrefælled fik en vis historisk Glans ved dette første Socialistmøde; siden har den jo under de for Idéen langt lykkeligere Forhold givet Plads for mange lignende; men de første Lederes Mangel paa Personlighed og Mandighed lammede dog den so­ cialistiske Bevægelse saa stærkt, at det varede til 1883, inden den satte sig virkelige Spor i dansk Politik; men da var den ogsaa konsolideret igennem Fagforeningsdannelser o. 1.; praktiske Mænd som P. Holm og C. Hørdum, der selv var udgaaet fra Arbejdernes Kreds, førte an, og de stuelærdes Ka­ tederpolitik og Mistag paa det virkelige Livs Krav var en saga blott.