KnudBokkenheuserNørrebro_1917

91 Som Sommerrevuernes Hjemsted par excellence staar for alle glade Københavnere det i 1886 opførte Nørrebros Theater i Ravnsborggade, og som For­ holdene har udviklet sig, har dette Synspunkt vel ogsaa sin Berettigelse; men vi maa ikke tro, at Nørrebros Theater er Revuernes Vugge. Den er at søge andet Steds, og hvad man end vil mene om den efemære Kunstarts Berettigelse, spiller den og navnlig har den dog spillet en saa stor Rolle i vort offentlige Liv, at det er forklarligt, at vi stand­ ser et Øjeblik ved Nørrebros Kunsttempel og ser os tilbage. De første egentlige Revuer var i hele deres T il­ skæring i nær Slægt med den heibergske Vaudeville, og dette er i og for sig ikke saa besynderligt; thi Hei- berg h a v d e jo faaet sin Inspiration til den af ham skabte Digtart under sit Ophold i Paris 1819—22, hvor han saa de franske Vaudeviller, der netop var og ikke var andet end Revuer over Døgnets Begi­ venheder. Selv om Heiberg saa vidt muligt søgte at løfte Vaudevillerne ud af det døgnflueagtige, und- gaar han det ikke helt. Et slaaende Eksempel paa, hvorledes Heiberg har taget det, man talte om i København, med i sine Arbejder, saa at han ved senere Opførelser maatte stikke andre Vers ind, har vi allerede i den allerførste Vaudeville, »Kong Sa- lomon og Jørgen Hattemager«, der opførtes første Gang den 28. November 1825, midt under den græ­ ske Frihedskrig, der vendte hele Evropas Øjne og Sympati med spændt Opmærksomhed mod det lille tapre og underkuede Folk. I Sangen ved Bollen lyder her et Vers: »Hvad m ener Hr. Baronen vel om Grækernes A ffæ rer? Hvis T yrken slaar ham rent ihjel, det m ig i H jertet skærer!«