KnudBokkenheuserNørrebro_1917

95 talt kun byggede paa den gamle, ret vandede Stu- denterbrander-Manér, som denne satte sig Blomst i Carl Møllers og Villiam Fabers Viser og Komedier. Der manglede Salt og saa den Omstændighed, at en Digtart som denne skal være hensynsløs og i Oppo­ sition til alt og alle. Peter Wilh. fik først en Konkurrent i sin tidligere Skuespiller, Ferdinand Schmidt, der selv grundede et Revuetheater i National, men han fik langt far­ ligere Fjender i de to Revue-Mestre Axel Henriques og Anton Melbye, der unge og kaade lagde ud for frisk Vind med deres »Venstre-revuer« paa Frede­ riksberg Morskabstheater i Estrupiatets allerhidsig- ste Dage. Enden paa det blev da ogsaa, at Konkur­ renterne slog sig sammen i Ravnsborggade, der er og var »den rigtige gamle Sæbekælder« for Re- vuerne; dér skabte Henriques og Melbye i Forening med Komponisten Olfert Jespersen og Peter Wilh. Standardtypen for Københavnerrevuen, støttet selv­ følgelig af Kunstnere som Frederik Jensen, Gerner og Fru Friis-Hjorth; og man kan, hvor meget gamle, sure Gnavepotter end snærrer af Genren, ikke nægte, at Revuerne danner uvurderlige Træk i Københav­ nernes Fysiognomi fra Halvfemserne til vore Dage, som ingen virkelig Kulturhistoriker kan lade upaa- agtet. En Kunstart er det, og enhver Art Kunst har sin Berettigelse. Siden da er der kommet mange fornøjelige Revue- forfattere, Carl Arctander, Johannes Dam o. fl.; men ingen kan tage Æren fra Nørrebros Theater for, at det er Revuens rette Hjem og Arnested.

Hvor mærkværdigt veksler Billederne dog her fra Ravnsborgsiden af Nørrebro, der, hvor Land be­ gyndte, og By holdt op, hvor By aad Land, og Land