BrandfolkenesOrganisation25Aar

6 Ledelsen som Opsætsighed eller Insubordination, og førte som Regel til store Ubehageligheder for Vedkommende. I Aaret 1892 blev Hovedbrandstationen taget i Brug. Dette var ikke alene et stort Fremskridt for Korpset, men de enkelte fik Øjnene op for, hvor langt nede man egentlig havde været og linder hvilke daarlige sanitære og moralske Forhold man havde levet. Denne Brandstation, hvor der var højt til Loftet, vidt til Væggene, saavel i Opholdslokaler som i Sovelokaler, var det daglige Diskussionsemne og man var klar over, at saadan burde det være over alt paa Brandstationer og Vagter, og hvor underligt det lyder, blev det nye en Drivfjeder fremad mod bedre Forhold gennen en Organisation. Dog trods megen Agi­ tation og god Vilje fra mange Brandfolks Side, var Tiden endnu ikke inde, mange var bange for Konsekvenserne, talte om det i Krogene, men var bange for at træde offentlig frem. Tiden gik og i 1895 udstedtes det nye „Tjenestereglement for Køben­ havns Brandvæsen“ . Dette var en meget omfangsrig Bog paa 162 Sider, og naturligvis skaaret over nøjagtig den samme Læst som „Lærebog for Hærens Menige“ , de vigtigste Paragraffer var endda Ord til andet det samme. Da en meget stor Del af Organisationens yngre Medlemmer intet kender til dette Regulativ, skal man i et særligt Afsnit omtalte disse Regulativer, Instrukser og stærkt benyttede Korps­ befalinger. Foruden Diciplinære- og Straffebestemmelser, indeholdt det Anvisning paa hvorledes man skulde børste sit Tøj, pudse sine Knapper, rense sine Støvler, i det hele taget omfattede dette Tjenesteregulativ et saadant Utal af Smaating og Instrukser, som man formente var nødvendig for at haandhæve en stræng Dici- plin. Straffebestemmelserne blev brugt i en endogsaa meget udstrakt Grad og for de latterligste Forseelser, man veg ikke tilbage for at idømme Straffe, som over Hovedet ingen som helst Hjemmel havde i Regulativet. Korporlig Overlast er fore­ kommet i enkelte Tilfælde. En yndet Fremgangsmaade var at straffe Hustruen for Mandens Forseelse. Det skete ved at nægte Brandmanden Middagsorlov, saa Hustruen maatte, efter først at have ventet til om Aftenen, idet Manden jo eventuelt kunde være forhindret ved Udrykning, gaa fra sit Hjem og sine Børn for bringe Manden sin Middagsmad og Mad til Dagen efter.