UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

at deltage i forhandlingerne, der blev ledet af Axel Hansen, Valby, som dirigent. På Viceoldermand Holger Erlandsens foranledning havde sekretæren undersøgt mulighederne for at tegne en kollektiv urforsikring for Tempus- ure, og på laugsforsamlingen redegjorde oldermanden for de stedfundne grundige overvejelser af fordele og ulemper de ved indførelse af en sådan urforsikring, til hvilken der kunne henvises i den kollektive reklame, og efter en række drøftelser gik man over til afstemning, hvorved en af older­ manden fremsat formulering blev vedtaget. Vedtagelsen fik følgende ord lyd : »Laugets garantibestemmelser for Tempus-ure udvides til at omfatte enhver risiko mod tab af uret eller beskadigelse af værket, og bestyrelsen bemyndiges til i den anledning at tegne en generalpolice, på grundlag af hvilken medlemmerne tegner forsikring, samt til i øvrigt at foretage det videre fornødne.« Indførelsen af urforsikringen betød et supplement til det garantisystem, som lauget havde opbygget. Udvidelsen medførte et nyt argument ved salget, da forsikringspræmien var såre rimelig, og i de 2 år, ordningen har været gældende, har der kun været anledning til tilfredshed med Lloyd’s, der er selskabet bag forsikringen. Den 30 . august 1953 fejrede Dansk Urmager og Optiker Centralfore­ ning sin 60 årsdag ved en række festligheder på Nyborg strand, og den kendsgerning, at begivenheden i modsætning til 10 år tidligere, da 50 års jubilæet blev omtalt med 4 linier, nu i laugets blad indledtes med en læn­ gere artikel af centralforeningens næstformand, Anton Jørgensen, var et ydre vidnesbyrd om den fordragelighed, som de to mesterorganisationer levede i. Dette understregedes også af lauget: »Til disse linier vil lauget gerne føje en lykønskning til centralforeningens 60-årsdag, samt vore ønsker om, at det samarbejde, der nu finder sted mellem centralforeningen og lauget - et samarbejde der ingensinde i de to mesterorganisationers historie har været så godt - må fortsætte i årene, der kommer. Det var uden tvivl et meget lykkeligt valg, da centralforeningen kårede J. Pirchert til formand. Hans sindige og kloge formandsskab er kommet organisationen til gode, og de to mesterorganisationers medlemmer kan roligt være stolte af de mænd, de har sat i spidsen. Når formanden for centralforeningen, urmagermester J. Pirchert, og oldermand M. Gjesager, Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn, spænder sig selv foran fagets vogn, så er det tit et tungt læs, som de to mænd i forening og godt samarbejde formår at trække.« Den 2 1 . september 1953 udsendte et medlem til samtlige medlemmer en cirkulæreskrivelse, indeholdende en henvendelse til laugets oldermand. Henvendelsen mundede ud i, at brevskriveren var utilfreds blandt andet med den på den senest afholdte ekstraordinære laugsforsamling gennem­ førte urforsikring. Henvendelsen indeholdt opfordring til afholdelse af en ekstraordinær laugsforsamling, men bestyrelsen henviste brevskriveren 105

Made with