UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

Laugets vedkommende, ligesom aftalen koordinerer reklameordningen for de to organisationer. Hermed slutter den aftale, der er fælles for de to organisationer, således at de øvrige aftaler, dateret henholdsvis 14 . og 1 5 . august 1949 , 1 3 . og 14 . august 1950 , 19 . og 20 . august 195 1 samt 3 1 . august og 1 . september 1952 er aftaler, der udelukkende vedrører Central­ foreningens medlemmer. Der eksisterer således ikke for medlemmerne af Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn noget forbud mod at avertere med priser, et forhold, som imidlertid medlemmerne afstår fra, idet man belært af erfaringerne er af den opfattelse, at en sådan prisavertering er mere vildledende end vej­ ledende for publikum, der ikke vil være i stand til at konstatere urenes kvalitet på basis af prisangivelsen alene. Derimod er medlemmerne af lauget enedes om at undlade at reklamere enkeltvis med salg på afbeta­ ling, men i den kollektive annoncering indeholdes i så godt som alle annon­ cerne en meddelelse til publikum om, at man ved forhandling med sin Tempus-urmager sikkert vil kunne opnå at købe på konto hos den på­ gældende. Det kan endelig tilføjes, at der ikke eksisterer noget forbud mod i for­ retningerne at måtte skilte med salg på konto, hvilket ikke mindst under­ streges derved, at lauget til samtlige medlemmer har udsendt skilte med påskriften »konto oprettes« til benyttelse i forretningerne. Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn udtaler sin stærkeste beklagelse af, at de to dagblade ved deres indlæg, der er baseret på en misforstået læsning af bekendtgørelsen i Statstidende, har skadet den faglærte urhandel, Tempus-urmagerne og - det gælder særlig indlægget i »Social Demokraten« - har givet læserne det indtryk, at kvalitetsure kunne købes billigere i de uden for Lauget stående urforretninger,hvis indehavere i de fleste tilfælde ikke er faglærte.« Med hensyn til urforsikringen imødegik oldermanden de fremsatte på­ stande, idet han fremhævede, at for det første var de vilkår, på hvilke man havde opnået forsikringen, så gunstige, at der simpelt hen ikke havde været noget valg, og dernæst stod det jo de enkelte medlemmer frit for, hvorvidt de ville benytte forsikringen, samt om de ville indkalkulere for­ sikringspræmien i deres avance eller lægge den til den. Da man gik til afstemning om, hvorvidt forsamlingen ønskede forsik­ ringsordningen bragt til ophør snarest muligt, forkastedes forslaget med 78 imod og 5 for. Kritikken af laugets økonomiske dispositioner blev imødegået af et meget langt og sagligt detailleret indlæg fra oldermanden, der konklu­ derede i, at næppe nogen anden arbejdsgiver- og mesterorganisation blev administreret så billigt, idet der ikke betaltes medlemmerne møde­ honorarer eller diæter. Den tilslutning, som oldermandens tale fik fra forsamlingen, viste mere end noget andet, at de rejste indvendinger ikke kunne tages til følge. 108