UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

erhvervsorganisationerne, et samarbejde, som man derimod opmuntrer, når det gælder arbejdere og landbrugere. I en sådan situation er det nødvendigt, at erhvervs­ organisationerne med al kraft hævder det frie erhvervslivs ret til - i lighed med andre grupper i samfundet - at varetage sine interesser og kæmpe for de bedst mulige eksistensvilkår«. Disse ord passer fuldtud på situationen i Danmark. At samarbejdet inden for branchens organisationer skal kriminaliseres, er kun udtryk for en ensidig politisk orientering, og man må formode, at de samme kredse, der fremsætter krav om ophævelse af exclusiv- aftaler mellem urbranchens grossister og detailhandlere, ville komme temmelig skidt fra at prøve på at ophæve tilsvarende aftaler f. eks. inden for fagforbundene. 1954 Året 1954 indledes med, at »Dansk Tidsskrift for Urmagere« for anden gang i sin tilværelse får nyt typografisk udstyr. Det er tidens løsen, at for­ matet skal være standardformat A 4 , og udgivelsesdatoen forskydes af praktiske grunde fra den 1 . til den 10 . i måneden. Medens lauget i de forsyningsknappe tider måtte kæmpe mod smuglerier, er det nu, da alle vil sælge ure til alle, en kamp mod ulovlig omløben med varer, som man må tage op. På gaderne standses folk af ursælgere, i restau­ ranterne, fra dør til dør vandrer ursælgere for at finkæmme hele beboelses­ kvarterer for godtroende købere. Det går så vidt, at en grosserer i den indre by udsender kataloger til frisører, cyklehandlere, grønthandlere over en lav sko med tilbud på ure til »halv pris«, sådan at der bliver levnet en rimelig avance ved videresalg. Ganske vist er smuglerierne standset, men nu dukker yderligere »fidus­ urene« op. Dette begreb dækker meget billige ure - skoleure - som takket være et smukt ydre ved første øjekast kan illudere som mere værdige, og som sælges på gaden eller ved et tilfældigt sammentræf på markeder, restaurationer og lignende af en, »der lige står og mangler 100 kr.«, og som i denne nødsituation vil skille sig af med »uret, der faktisk er det dobbelte værd«. Laugets æresmedlem, James Pellaton, døde den 1 1 . januar 1954 , 80 år gammel, og han mindedes ved en længere omtale i laugets medlemsblad. I løbet af januar indledes faktisk den procedure, som nødvendiggjordes af priskontrolrådets angreb på urbranchen. Der var for Laugets ledelse ingen tvivl om, at aktionen havde en politisk baggrund, og at et offentligt organ således blev misbrugt i den politiske magtkamp, var en direkte trusel mod gængse opfattelser af demokratiet. Var aktionen lykkedes, var uden tvivl andre håndværkerorganisationers selvbestemmelsesret kommet alvorligt i farezonen. Herved sigtes i særdeleshed til forsøget på admini­ strativt at tvinge lauget til at ændre sine optagelsesregler. Den omtalte indledning til proceduren bestod i en redegørelse fra højesteretssagfører Børge Kock for branchens syn på de såkaldte eksklusiv­ aftaler. Denne redegørelse, der var et meget omfattende dokument, var gengivet i sin helhed i »Dansk Tidsskrift for Urmagere« nr. 2 af 10 . februar 1954 .

1 10