UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

§ i, stk. 5 : » . . . grossistforbundet påfører samtlige fakturaer 1 pct. bidrag til Lauget, hovedsagelig til anvendelse til køb af friboliger til Laugets gamle medlemmer. For dette bidrag gælder i øvrigt til­ svarende regler, som er fastsat i nærværende overenskomst.«, jfr. priskontrolrådets registr. nr. 1 2 3 2 . Endvidere har priskontrolrådet anset det for at være i strid med oven­ for nævnte lovbestemmelse, at ikke-faglærte indehavere af rene urmager­ forretninger og ikke-faglærte indehavere af blandede urmager- og guld­ smedeforretninger ikke kan optages som medlem af Lauget, når virksom­ heden til stadighed beskæftiger inden for urmagerfaget uddannet arbejds­ kraft og i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse som medlem af lauget. Man skal derfor i henhold til prisaftalelovens § 9 pålægge lauget straks at ophæve de under punkt 1 og 2 nævnte vedtagelser og overenskomster samt til straks at foretage skridt til at ændre laugets optagelsesbestemmelser, således at ikke-faglærte indehavere af rene urmagerforretninger samt ikke- faglærte indehavere af blandede urmager- og guldsmedeforretninger kan optages som medlemmer, når virksomheden til stadighed beskæftiger inden for urmagerfaget uddannet arbejdskraft, og betingelserne for optagelse som medlem af lauget i øvrigt er opfyldt. Det forudsættes, at lauget straks ændrer administrationen af bestemmelserne om optagelse af nye med­ lemmer i overensstemmelse med ovenstående . . . . Efter den ved sagen angivne anledning skal man meddele, at priskon­ trolrådet har givet udtryk for, at de af urbranchen beregnede brutto­ avancer må anses for at være urimeligt høje, og at rådet senere vil vende tilbage til dette spørgsmål«. Som anført, blev dekretet omgående påanket, og stemningen i lauget i den foreliggende situation belyses bedst af oldermandens udtalelser den 8 . august på et møde i Skandinavisk Urmagerforbund, da han talte om prispolitik og prislovgivning i Danmark og herunder kommer ind på den danske prislov. »Prisloven er fra november 1952 og bemyndiger handelsministeren til gennem priskontrolrådet at udøve kontrol med monopoler og lignende samt prisaftaler. Loven er bemærkelsesværdig af to grunde: for det første undtager den udtrykkeligt løn- og arbejdsforhold, for det andet - og dette er langt det alvorligste, idet det betyder et meget farligt tilbageskridt i landets retstilstand - er hele erhvervslivets skæbne lagt i administrationens hånd. Man har altså brudt med det hævdvundne princip, at den lovgi­ vende, udøvende og dømmende magt skal være helt adskilte til sikring af borgernes retfærdige behandling. Som den nugældende prislov er formu­ leret, er den udøvende magt, administrationen: priskontrolråd, ankenævn og handelsministeren på een gang anklager og domm er. . . . Selv om priskontrolrådet altså ikke i første omgang tager branchens avancer op til behandling, indeholder aktionen dog et moment, der ved­

I 14