UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

rådet udsættelse indtil videre med ikrafttrædelsen af de nævnte pålæg, idet rådet forudsatte, at den for prisankenævnet indbragte sag fremmedes mest muligt fra organisationernes side. Ankesagen kom til behandling i ankenævnet den 1 5 . december 1954 , og medlemsbladets nytårsnummer indeholder en meget lang gengivelse af anklage og forsvar. Det fremhævedes heri bl. a .: »Fra prisdirektoratet var fremlagt et duplikeret værk på 28 tætskrevne sider og et næsten lige så fyldigt bilagsmateriale. Vi beklager, at pladsen ikke tillader at gengive dette værk »Grundlaget for priskontrolrådets indgriben overfor urbranchens aftale­ system«, idet det giver et godt indblik i et offentligt organs arbejdsmetoder og de for­ tvivlede konklusioner, som branchefremmede teoretikere må komme til på basis af et skrivebordsarbejde som det foreliggende. Beklageligt er det, når embedsmændene i direktoratet i dette værk fra tid til anden - formentlig i lutter tjenesteiver - glemmer, at deres opgave i en sag som den fore­ liggende er at holde sig strengt til de foreliggende kendsgerninger, og ikke give indlæget farve eller tendensiøse antydninger. Værst er det imidlertid, når man i argumentationen går ud over rådets og direktora­ tets kompetence, f. eks. ved at fremkomme med udtalelser om overfyldning af branchen. Det kan aldrig med den nugældende prislov blive rådets eller direktoratets opgave at skulle regulere tilgangen i noget fag eller bestemme det optimale tal for branchens virksomheder. Når branchen er så overfyldt, forstår man ikke institutionens iver for at lempe flere ind i organisationerne, i særdeleshed når »værket« omtaler dem således: »De uorganiserede urhandlere udgør en meget blandet skare«. Lødigheden af »værket« belyses også, når man læser følgende: »Tempusplomben yder således køberen den garanti, at uret ikke er et »fidusur«; men denne garanti går dog ikke videre end den garanti, man kan forvente, ethvert ordentligt firma yder køberen af et ur i denne prisklasse eller enhver anden relativt lige så kostbar vare, og det er tvivlsomt, om man i de tilfælde, hvor der viser sig at være fejl ved et »Tempusur«, gennem Tempus-ord- ningen kan opnå mere end uden ordning«. Vi tør nok hævde, at »ethvert ordentligt firma« inden for »den blandede skare« vanskeligt vil kunne byde på en garanti, der kommer på højde med Tempusorganisa- tionens, idet laugets bestyrelse med uendelig tålmodighed og udholdenhed tager sig af enhver nok så lille klage over medlemmerne og sørger for, at de løfter, som organi­ sationen giver, opfyldes til punkt og prikke. I særlige tilfælde er der idømt bøder, og i alvorligere tilfælde trusel om eksklusion eller faktisk eksklusion. En så effektiv instans til sikring af den publikum af de enkelte medlemmer ydede garanti findes givet ikke andre steder, i hvert fald ikke inden for branchen. Lauget, der satte en ære i sin garantiordning, kunne med rette føle sig trådt for nær af »de statsvidenskabelige kandidater« i priskontrolrådet, og det blev da også en meget omfattende og energisk procedure, som blev præsteret hin dag. Retten beklædtes af højesteretsdommer Louis Carstens (formand), professor, dr. jur. Poul Andersen og hovedrevisor H. Høst. På branchens vegne procederede højesteretssagfører Børge Kock, som i et meget langt og grundigt indlæg kraftigt imødegik priskontrolrådets påstande. Højesteretssagfører F. Allerup og sagfører Jakob Jensen frem­ kom med supplerende indlæg, og derefter fik kontorchef Frederik Jensen

I l 6