UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

bør anerkende, at de her i landet er uberettigede til at sælge ure, mærket med navnet Tempus, eller udstille eller reklamere for sådanne ure, det være sig i annoncer, tryksager, vinduesudstillinger eller på anden måde. De sagsøgte bør borttage de ulovligt anbragte mærker fra samtlige ure, som er eller måtte komme i de sagsøgtes besiddelse her i landet. De sagsøgte bør en for alle og alle for en til sagsøgeren, Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn, betale sagens omkostninger med 6.000 kr. Alt at efterkomme inden 15 dage efter denne doms afsigelse.« Samtidig med priskontrolrådets aktion indførte laugets medlemsblad den fremmedsprogede afdeling, hvorfor det blev kraftigt angrebet af enkelte dagblade, som syntes at være utilfreds med, at laugets synspunkter i de verserende sager kom til udenlandske fagkredses kundskab. Lauget tog naturligvis ikke hensyn til dette og heller ikke til et meget nærgående og uanstændigt angreb på laugets sekretær og redaktør. Man modtog fra mange udenlandske forretningsvenner sympatitilkendegivelser i de verse­ rende sager og påskønnelse af, at lauget havde taget initiativ til at lade tidsskriftet indeholde meddelelser på tysk og fransk.

Made with