UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

Centralforening valg af een repræsentant til specialoptikerfagets faglige fællesudvalg. Med hensyn til de i formålsparagraffen indeholdte bestemmelser om indgåelse af overenskomster og udarbejdelse af kalkulationsregler og pris­ kuranter m. v. må man konstatere, at lovgivningsmagten har gjort bety­ delige indskrænkninger i denne virksomhed; men den lærdom, man kan drage af historien, viser, at regeringsmagten også i tidligere århundreder energisk har gjort indgreb i laugets dispositionsfrihed, og at man dog har fundet vej gennem vanskelighederne til gavn for den specielle del af det danske samfund, som udgøres af urmagerfaget. Som mesterorganisation indgår lauget overenskomster med svendenes forbund, og det har her i de senere år været koutume at afslutte 2 -årige tillægsoverenskomster til den fundamentale overenskomst. Det bør ved denne lejlighed understreges, at forholdet mellem disse to organisationer har været præget af gensidig forståelse og vilje til samarbejde, hvilket alle­ rede ses deraf, at der i organisationernes historie kun har været een strejke og een lockout. Bortset fra typografstrejken i 1947 er lauget ikke blevet hindret i at udsende sit medlemsblad i de 75 år, udgivelsen har stået på. Indførelsen af de frivillige mesterprøver er blevet etableret og har i jubilæumsåret været afholdt for syvende gang. Det er som bekendt et forlængst overstået stadium, at man for at drive næring i København som urmager måtte have »vundet sit borgerskab, gjort sit mester-stykke, og som mester i lauget indskreven«. Men mesterprøven i dag er en eksamen, hvormed den driftige urmagermester ikke alene kan smykke sig, men han kan også i kraft af den indvundne viden udnytte den som en faglig og forretningsmæssig fordel i konkurrencen. Ønsket om et laugshus går langt og dybt tilbage i laugets liv og historie; det er endnu ikke blevet opfyldt, dog har man et samlingssted med den plads, som en jævn tilslutning kræver, og sammen med tidsskriftet udgør laugets mødelokaler, hvor man i vintersæsonen afholder medlemsaftener og mødeaftener, hver onsdag, tilknytningspunkter for medlemmerne, som i øvrigt holdes stærkt sammen af de fælles ydre vilkår. Mest levende i dette virke er måske laugets kontor, thi hvor banalt det end kan forekomme, så er dog det sted, hvortil kontingentet og andre afgifter betales, hvortil man pr. telefon henvender sig med spørgsmål og anmodninger, hvor man møder personligt for at drøfte mere eller mindre alvorlige sager med laugssekretæren - eller, hvis det drejer sig om mere komplicerede eller principielle spørgsmål - med den forsamlede bestyrelse, det sted er et fagligt hjemsted i dagliglivet for de københavnske urmagere. At formålsparagraffen nævner det som en naturlig opgave for lauget at være tilsluttet håndværkets hovedorganisation her i landet og i Skan­ dinavien anføres for en ordens skyld. I praksis vil det sige, at lauget er medlem af Håndværksrådet, som er landets hovedorganisation for samtlige 126