UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

vember 1852 til 10 . maj 1864 . Først i slutningen af hans oldermandstid begynder nogle af laugsmedlemmerne at forstå betydningen af fagligt organisatorisk virke. Men forud var det gamle noget affældige laug blevet 100 år. Var det i erkendelse af, at de forløbne år ikke havde været til­ strækkeligt glorværdige til, at man kunne jubilere, eller fordi man på for­ hånd skønnede, at tilslutningen ville blive for ringe, eller at man var så uformuende, at hverken lauget eller dele deraf kunne tillade sig en jubilæumsfest? I hvert fald arrangerede lauget intet, men alligevel for- anstaltedes en skovtur, og fra denne lejlighed stammer pokalen på laugets lade. Bering Liisberg siger, at det kun var en del af laugets medlemmer, der deltog ved denne lejlighed, men det kan næppe passe. Pokalen bærer 58 navne (to forekommer ganske vist to gange), men det vil faktisk sige, at alle laugets medlemmer har deltaget i skovturen med Tietcke i spidsen. Laugets medlemstal lå i disse år på omkring 56 , men selv dette lille kontingent var det svært at samle og vække interesse hos. End ikke for­ beredelsen af den nye næringslov formår at vække laugsånden. Enkelte - ganske enkelte - aktive starter i 1861 en urmagerforening, for hvilken Wildschiødtz, der lige havde bestået mesterprøve, blev formand, men foreningen opløstes allerede året efter. De frie næringsforhold var nu en kendsgerning. Enhver uberygtet mand kunne nu tage borgerskab i det fag, han ønskede; men i lauget kunne kun de faglærte optages. Man forstår godt, at laugets medlemstal daler hurtigt; manglende akti­ vitet hos laugsledelsen, restancer og ophørt tilgang er årsag til, at Tietcke, da han i 1864 afgår ved døden, efterlader sig et laug på 10 medlemmer til sin efterfølger, laugets tyvende oldermand C a r l M a t h æ i , fra 10 . maj 1864 til 5 . oktober 1887 . Som bisidder var Carl Wildschiødtz blevet indvalgt, et tegn, der kunne tyde på en planlagt aktivisering. Denne giver sig bl. a. udtryk i, at med­ lemstallet stiger. O. P. Wiboe konstaterer, at der i 1867 indbetaltes et beløb på 134 rigsdaler, et for laugets kasse betydeligt beløb; det hidrørte fra den af Wildschiødtz i 1861 startede forening, som opløstes året efter. W i l d s c h i ø d t z kunne ikke - selv da han fra 29 . oktober 1887 til marts 1897 var laugets een og tyvende oldermand - puste liv i sin organisation. Det blev i Uhrmagerforeningen af 7 . april 1875 , at det faglige forenings­ liv kom til at udfolde sig. Et halvt år efter foreningens stiftelse blev W ild­ schiødtz dens formand - medens han endnu var bisidder i lauget. Wildschiødtz kvalifikationer var først og fremmest faglige. Selvom Wiboe frakender sin gamle læremester, Wildschiødtz, evnen som organisator, indser denne dog betydningen af at udgive et fagblad: i 1880 påbegynder foreningen udsendelsen af »Dansk Tidsskrift for Uhrmagere«, i oktober 1889 startes urmagerskolen, som dog også støttes af lauget. Tidsskriftet og faglige mødeaftener formåede efterhånden at samle

22