UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

mestre og svende i 1875 -foreningen, og det var i denne kreds, at initiativet til urmagerskolens oprettelse blev taget. Omend initiativ og virke i Wildschødtz oldermandstid er at finde ikke i det laug, for hvilket han var oldermand, men i den »fag-kulturelle« forening, som han også var formand for, så bliver det dog kun til, hvad W iboe karakteriserer som »famlende forsøg på en fast organisationsord­ ning«. Mærkeligt nok kunne der dog sættes problemer under debat i dette amfibium af en forening, hvis medlemmer var så forskellige i indstilling, uddannelse og social position; thi 1875 -foreningens medlemmer bestod såvel af mestre og svende af den gamle skole som af den nye, og en af foreningens ivrigste medlemmer H. Liisberg var overhovedet ikke ur­ mager, men cand. polyt. Forinden vi går videre, vil vi lige rekapitulere de mærkesager, som denne forening havde arbejdet med siden stiftelsen og indtil 1 893 : 1. Den faglige uddannelse. a. Etablering af en frivillig svendeprøve med det formål at hæve sven­ denes faglige kvalifikationer. b. Oprettelse af en urmagerskole med det formål at give lærlingene en tilstrækkelig faglig uddannelse. c. Udgivelse af et tidsskrift. 2. De merkantile opgaver. a. Ure skal forbeholdes urmagere. b. Grossister må ikke sælge til private. c. Bekæmpelse af omløben med varer. d. Bekæmpelse af afbetalingssalg. 3. Organisatoriske opgaver. a. Etablering af en centralforening. b. Vedtagelse af priskurant. c. Fremhævelse af faglige kvalifikationer overfor publikum. I erkendelse af, at 1875 -foreningens betydning og trivsel afhang af et samlende organ gennemførte Wildschiødtz forslaget om udgivelse af »Dansk Tidsskrift for Uhrmagere«, hvis første nummer udkom 1 .januar 18 8 1 , knap 6 år efter foreningens stiftelse. Det viste sig snart, at han havde haft ret; tidsskriftet skaffede foreningen medlemstilgang af svende og mestre, hvoraf mange tilsluttede sig for gen­ nem tidsskriftet at blive orienteret om faglige spørgsmål, og samtidig havde man fået et organ til at propagere for nye opgaver. I 1889 var urmagerskolen en kendsgerning, og i 1893 gennemførtes etableringen af de frivillige svendeprøver. Flermed var man nået så vidt med den faglige uddannelse, som det var muligt på daværende tidspunkt.

23