UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

L A U G E T S O M F A G E T S E N E S T E M E S T E R O R G A N I S A T I O N I K Ø B E N H A V N

M e d det økonomiske oprydningsarbejde, som forestod, og som blev taget op med al mulig energi, fulgte en kampagne for at få priskuranten respekteret; man indrettede sig så elastisk som vel muligt og lod pris­ kuranten i praksis graduere efter forretningernes beliggenhed. Denne taktik viste sig klog, og det lykkedes at få adskillige outsidere indenfor, således at lauget i slutningen af 1906 tæller 135 medlemmer. I 1901 havde Centralforeningens og laugets bestyrelser sammen med en række grossister indgået aftale om, at de underskrivende grossister for­ pligtede sig til ikke at handle med private, og året efter, den 1 5 . november 1902 , dannedes Forbundet af Danske Uhrgrossister med bl. a. følgende formål: »Indbyrdes samarbejde for at støtte den danske grossiststand med særligt henblik på ved fælles optræden at undgå tvangsauktioner af uhrvarer ved konkurstilfælde, samt forhindring af konkurser. Være en samlet støtte, specielt for de uhrmagere, som indse for­ delene ved at tage deres vareforbrug hos os. I forbindelse med de inden for Uhrmagerstanden allerede værende foreninger at støtte faget i sin helhed.« Men eet var formål, et andet praksis. Selv om parterne - grossisterne og detailhandlerne - var enige om, at salg til private ikke måtte finde sted, fandt man inden for lauget, at dette ikke mere var nok. Man ønskede, at grossisterne skulle forpligte sig til » 1 ) Ikke at sælge ure og fourniturer til de af laugets bestyrelse ud­ pegede uhrmagere, der står udenfor lauget og ikke vil ophøre med at reklamere til meget lave priser. 26