UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

Midt under oldermandsskiftet var imidlertid en betydelig sag under forberedelse - en regulær specificeret overenskomst mellem Centralfor­ eningen og Grossistforbundet. Denne kom dog ikke i stand; forhandlinger som blev grebet galt an, modstandernes heldige taktik, spirende provinsiel mistanke for københavneri, svaghed hos oldermanden for lauget og den gode sags overdrevne pågåenhed hos dets sekretær - alt i alt resulterede det i en overenskomst, der var utilfredsstillende. En løsning - O. P. Wiboes - om at lade grossisterne underskrive enkeltvis, fik ingen praktisk betyd­ ning, men endelig forelå en faktisk overenskomst, som imidlertid blev opsagt til ophør med kortest mulige varsel umiddelbart efter dens ind­ gåelse. Værre end dette, at overenskomsten med grossistforbundet var utilfreds­ stillende, var imidlertid, at der var dannet en kløft mellem Centralforenin­ gen - landsforeningen - og lauget. I 191 o dannes Optikerforeningen, i første omgang, fordi det var praktisk at behandle dette »fag«s problemer og politik separat, og dernæst vel­ sagtens, fordi det havde vist sig, at en fornuftig aktion for arbejdsforhold, leverancer og priser lod sig gennemføre med den rette organisatoriske styrke som baggrund. Det er ikke udelukket, at denne forenings dannelse og udskillelse fra urmagernes organisation har påvirket udfaldet af optik­ sagen, som fandt sin afgørelse 34 år senere. I 1 9 1 1 ventileredes tanken om oprettelse af et Skandinavisk Urmager­ forbund, og i løbet af sommeren lod Centralforeningen sig repræsentere på et møde mellem danske og norske urmagere, der forberedte dannelsen af forbundet. Skandinavisk Urmagerforbund stiftedes den 10 . februar 191 3 på et møde i Göteborg og omfattede da Danmark, Norge og Sverige. Finland tilsluttede sig først i 1923 . I 1 9 1 1 vedtoges et nyt og forbedret forslag til overenskomst mellem Centralforeningen og Grossistforbundet, et forslag, som efter lange og trange forhandlinger med Grossistforbundet føres igennem til endelig godkendelse. I 1 9 1 5 gennemførtes en ny priskurant - gradueret - , men beklageligvis var den forældet allerede ved dens ikrafttræden; dyrtiden under den 1 . verdenskrig havde sat ind. Samme år sker der et brud, som måske set med nutidens øjne var en nødvendig - midlertidig - foranstaltning: lauget udtrådte af Centralfor­ eningen. Centralforeningen mente det nødvendigt, at denne forening som hovedorganisation burde være udgiver af foreningens tidsskrift og talerør - vel nok logisk og rigtigt. »Dansk Tidsskrift for Urmagere« v a r jo laugets blad, og det h a v d e været udnyttet meget stærkt - som det også burde - i agitatorisk øjemed - men set med laugets øjne kun korrekt og til gavn for hele standen. Herom skriver W iboe: »Nu var det i virkeligheden således, at Centralforeningens ledelse, for enhver der nu ser på de sager, der forelå, gang på gang greb forkert, og tidsskriftets redaktion - laugsbestyrelsen - måtte ved retledende artikler

28