UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

se på det efter bruddet med Centralforeningen i 1 9 1 5 . Man vil dog huske, at de to danske organisationer havde indgået den aftale - den 3 . september 1919 - at lauget i det skandinaviske forbund skulle repræsenteres af Cen­ tralforeningens formand; men lauget, som oldermand W iboe anså for den mest udviklede urmagerorganisation i Norden, kunne ikke fortsat lade sig nøje med den sekundære repræsentation i det skandinaviske for­ bund. Styrelsen for Det Skandinaviske Urmagerforbund havde indbudt lauget og Centralforeningen til et møde med det formål at søge lauget tilsluttet til forbundet, og det er et spørgsmål, om ikke Sk.U.F. forud havde modtaget en underhåndshenvendelse fra lauget. Beklageligvis indledes dette møde med en storvask i overværelse af de svenske og norske kolleger, som derpå finder sig kaldede til at mægle. Mæglingen munder ud i en opfordring til de to parter om at lade gammel strid være glemt og søge vej til fremtidigt samarbejde. Fra dansk side syntes der at blive enighed om et samarbejde bl. a. på basis af Wiboes forslag om, at forbundsstyrelsen udvidedes til 6 med­ lemmer med to repræsentanter fra hvert land, og for Danmarks vedkom­ mende kunne de to organisationer så underhånden træffe aftale om, at lauget og Centralforeningen valgte en repræsentant hver. Nogen sammenslutning af lauget og Centralforeningen blev der ikke tale om. Til alles forbavselse fører denne aftale ikke til det ønskede resultat, idet forbundsstyrelsen åbenbart ikke ønsker gennemført en omorganisation a f Sk.U.F. og heller ikke på det foreliggende grundlag vil give lauget mulighed for direkte repræsentation; dels hæfter den sig ved, at lauget ikke i nogen form tilslutter sig Centralforeningen, dels inddrager den i sin motivering for, at lauget »ikke for tiden bliver repræsenteret i forbundet som særskilt organisation«, det moment, at »lauget anerkj ender som med­ lemmer almindelige varehuse og lignende forretninger, hvilket Det Skan­ dinaviske Urmakerforbunds styre for sin del principielt finder at være i højeste grad urigtigt.« Imidlertid tages spørgsmålet op igen nogle år senere; da vedtoges laugets tilslutning til Det skandinaviske Uhrmagerforbund. Vilkårene for sammenslutningen blev som af Wiboe foreslået på mødet i 1 9 2 1 , idet forbundsstyrelsen kom til at bestå af 6 medlemmer. For at overholde den regel, at Forbundets repræsentanter vælges af de tre landsorganisationer, bestemtes det, at en af Danmarks repræsentanter udpegedes af lauget blandt dets medlemmer, men valgtes af Centralforeningen. Laugets ende­ lige, officielle medlemsskab i forbundet trådte i kraft ved kongressen i København juli 1926 . Endnu en tung sag kom til debat i 1921 - spørgsmålet om organisatio­ nernes repræsentation i urmagerskolens ledelse. Den hidtidige ordning var således, at lauget valgte fire og Centralforeningen to repræsentanter til skolebestyrelsen. Efter Centralforeningens forslag ønskedes dette forhold

34