UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

købeevnen. At afbetalingskøberen, efterhånden som den på ham hvilende gældsbyrde bliver trykkende, bringes ud i moralsk depressionstilstand, der meget ofte betyder tab for samfundet af et nyttigt individ, er vel ganske ubestrideligt.« Hvad skulle der gøres, og hvad blev der gjort i denne sag? Først og fremmest rørtes agitationstrommerne, men det var tale for døve øren og en kamp mod tidens strøm. Først 25 år senere vedtager en laugsforsamling en kollegial ordning til bekæmpelse eller i hvert fald regulering af den uheldige salgsform. Forholdet til grossisterne i tiden siden 1 9 1 1 var afviklet i henhold til den indgåede overenskomst; fra tid til anden anklagede snart den ene, snart den anden part modparten for brud på overenskomsten med rutine­ mæssigt påfølgende voldgifter. I 1922 opsagde Grossistforbundet 1 9 1 1 - overenskomsten, dog kun med det resultat, at de derpå følgende forhand­ linger førte til en ny overenskomst, der i forhold til den gamle kun kunne opvise redaktionelle ændringer. Det blev dog ikke derved; endnu to gange blev overenskomsten opsagt, først af Grossistforbundet, derpå i 1929 af lauget, og den herefter underskrevne overenskomst - dateret 28 . novem­ ber 1929 , fik en forholdsvis lang levetid - og et ophør, som ingen af par­ terne i 1929 havde kunnet forudse. Da oldermand Wiboe i sit jubilæumsskrift gør status ved 175 års jub i­ læet, slutter han således: »D og tør det siges, at måles de økonomiske kår, hvorunder vor stand lever nu i 1930 , med kårene i 1 9 1 4 , da er der i de forløbne år sket en væsentlig forbedring. Om disse kår kan opretholdes, afhænger naturligvis i høj grad af vort samfunds økonomiske struktur, men også af standens forståelse af eget værd. Den største fare for opretholdelse af sunde forhold er den overbefolkning af faget, der er til stede, og som forskellige af stan­ dens elementer uanfægtet af advarsler bestandig forøger ved oplæring af elever, der ikke kan skaffes beskæftigelse til. Dog også på dette område vil vor stand vel en gang forstå den simple lov, at der gøres synd mod de unge og synd mod standen. Om det er muligt at holde tilgangen inden for fornuftige grænser, og om det er muligt at holde respekten for lauget vedlige ved, at alle bevarer forståelsen af, at en rimelig hensyntagen til laugets førerskab befordrer alles vel og ingens skade, da er det grundlag, som i årenes løb er lagt, nu således, at der af alle kan arbejdes og leves under forsvarlige kår. Standens kortsynede opfattelse for år tilbage om alles kamp mod alle bragte ingen lykke.«